Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Fredrik og Karl .Johan
Gl
havde antaget hans Thronfrasigelse, saa pinligt end Opholdet her
maatte være for ham.
Sammen er, at vi, efter alle Afdrag, skylder ham stor Tak.
Han var et vigtigt, et uundværligt Redskab til at fremme Norges
Friheds- og Selvstændighedssag i 1814. Vi har ikke Ret til at
nægte dette, men vi maa vel have Ret til at beklage det. Det er
et Vidnesbyrd om stor Rundethed og Bonerthed hos Nationen, at
den skulde være henvist til en slig Fører i en slig Stund. Det
er noget ydmygende for os, at vi skal staa i en saa stor
Tak-nemmelighedsgjæld til en saa liden Mand, — at Folket, til
Løsning af en af sine største Opgaver, samlede sig om denne
Bal-kavaller, denne ubetydelige bel-esprit og Levemand. Og at han
blev med, og det som en af de første ved Opgavens Løsning, har
da ogsaa havt tilfølge, at Opgaven ikke blev løst paa rette Maade,
— at der faldt en Mistankens Skygge over Folkereisningen, som
om det hele bare var Anstaltmageri, — at Ledigheden, som var
budt Folket til at hævde sig selv, ikke blev nyttet saadan, som den
kunde og burde været nyttet.
Rigsforsamlingen paa Eidsvold frembyder et af de smukkeste
og mest tiltalende Billeder i Historien, — et Rillede af sjelden
Uegennyttighed og Frihed for Klasseaand, en sjelden modig og
enthusiastisk Fædrelandskærlighed. Men et skjæmmende Træk
er indbragt i dette Billede ved enkelte Medlemmers altfor ivrige
«Prinsianisme», ved den megen Kabalering og Intrigering til
Fordel for Prinsens Kongevalg. Hvad vi læser om Tarveligheden af
de ydre Forhold, hvorunder Forsamlingen levede og virkede, —
Logis’erne, hvor flere maatte dele Værelse eller endog Seng,
Forsamlingslokalet med de upanelede, uhøvlede Vægge, den daarlige
Kost, de evige Spædkalvestege, den sure Vin etc. etc., — tjener
fordetmeste alene til at forhøie Respekten, der staar af disse
Mænd, som uncler saamange kuende og knugende Indflydelser
bevarede en saa høi Stemning. Men, naar den prinselige Høihed
eller Kongeværdigheden stikker sig frem og søger inden disse
tarvelige Forholde at tilveiebringe det tilvante Apparat af Stads og
Fjas, slaar Billedet ustridig over fra det sublime til det ridikule;
— man huske den forgyldte Lænestol, der slæbtes ind i
Forsamlingslokalet, naar Prinsregenten skulde indfinde sig der, og som
tilhørte en gammel Theatergarderobe; — det Damaskes
Sengetæppe, der ved de samme Leiligheder spillede en Rolle som
Omhæng, — uden at kunne skjule Armoden, for at tale med
Grøgaard; — Kammerherrerne og Kammerjunkerne, hvis Udnævnelse
var Kristian Fredriks første Kongegjerning, og som maatte lade
sig nøie med en gylden Knap paa det Sted, hvor den gyldne
Nøgle pleier at anbringes o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
