Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
kjendelse af det kimæriske, umulige ved den napoleonske Politik;
hans Erkjendelse af, at Finland aldrig kunde blive nogen tryg
Besiddelse for Sverige, medens Erhvervelsen af Norge vilde give
Sverige den i geografisk og strategisk Henseende ønskeligste
Grænseudvidelse. 1812 Aars Politik var altsaa et Begnestykke:
hvor er den største eller sikreste Gevinst at opnaa? — et i visse
Maader meget rigtigt, meget vel udført Begnestykke, vidnende om
Kløgt og klart Overblik, — men et Begnestykke, — eller,
forsaavidt den er inspireret af Følelser, ialfald Følelser af en rent
personlig, meget lidet ophøiet Natur.
Karl Johan er bleven lovprist, fordi han deltog i Kampen mod
sit fordums Fædreland og sin fordums Vaabenbroder og
Velgjører, ledet af en høiere Følelse end Taknemmeligheden og selve
Fædrelandskærligheden: nemlig en ren, «hellig» Begeistring for
Folkefriheden, som Napoleon traadte under Fødder. Han undsaa
sig ikke ved selv at proklamere, at han, idet han stillede sig i
Bække med den russiske Tsar, den østerrigske Keiser og den
preussiske Konge, havde Folkefrihedens Sag for Øie; han rettede
Opraab til Tyskerne, hvori han fortalte dem, at han, naar han
drog Sværdet mod sine fordums Landsmænd, blev ledet af
Ønsket om at befri dem, — Tyskerne, — fra det Aag, hvorunder de
saalænge havde sukket. Er det muligt at opfatte dette som andet
end Talemaader, — hykkelske Talemaader? og kan det være
muligt at læse dem uden en Følelse af Modbydelighed? Han, — Karl
Johan, — havde jo selv i en Bække af Aar tjent Despoten, hvis
Tyranni nu fyldte ham med saamegen Indignation, og ladet sig
berige og betitle af ham; — han havde selv efter Evne hjulpet
til med at underkue og udplyndre dette samme tyske Folk, hvis
«Befrielse» nu skulde være blevet ham en slig Hjertesag; han
havde, idet han sammen med den russiske Tsar, den østerrigske
Keiser o. s. v. traadte i Skranken for Folkefriheden, skaffet sig
Tsarens Løfte om at faa Norge i Betaling for sin Tjeneste,
eftersom «Norges geografiske Beliggenhed synes at vise, at Naturen
har bestemt det til at være en Del af Kongeriget Sverige»; er nu
ikke det aldeles i Stil med Napoleons Bæsonnement, da han
annekterede Holland under Paaskud af, at det er Alluvialland,
opskyllet af franske Elve, og følgelig tilhører Frankrige?
Blandt sine fordums Landsmænd blev han og bliver han
fremdeles i Begelen haanet og skjældt ud som en Forræder, — en
unaturlig Søn, der bar Vaaben mod sin egen Mor, — det Land, der
havde fostret ham, og som han skyldte saameget. Man har svaret
dertil, at Sverige blev hans Fædreland, da han modtog det paa
ham faldne Valg til svensk Thronfølger, og at hans franske
Fædrelandskærlighed maatte vige for hans svenske. Han sagde selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
