Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
strækning landfast med Sverige, Norge og Sverige danner
tilsammen en Halvø, næsten en 0; — Finland er adskilt fra Sverige
ved et Havstykke, Finland grænser op til Rusland, nær op til
selve Ruslands Hovedstad; følgelig: Norge er en i
strategisk-geo-grafisk Henseende langt værdifuldere, langt tryggere Residdelse
end Finland; følgelig: vi vælger Norge. Fuldkommen rigtig
ræsonneret af en, der bare ser paa Landkartet; men der var jo
andre Forholde end de geografisk-strategiske at tage Hensyn til,
— historiske og nationale Forhold, som pegte i modsat Retning,
og som vilde have veiet saa tungt i den anden Vegtskaal for Karl
Johan, om han havde været svensk og følt som svensk, at han
maaske ikke vilde have kunnet bekvemme sig til at tage det Parti,
han tog. Finland er geografisk adskilt fra Svevige, men historisk,
nationalt, kulturelt var de to Lande paa det nøieste forbundne;
Svensker og Finlændere var Broderfolk, næsten Landsmænd,
medens Svensker og Nordmænd stod helt fremmed ligeoverfor
hverandre, uden andre Fællesminder end Minder om indbyrdes
Slagsmaal. Hofkansleren Wetterstedt’s Ord i et Brev til Georg
Adlersparre: «Skal nødvendigvis vælges mellem Finland og Norge,
da, hvorvel jeg erkjender Norges Fortrin i geografisk og militær
Henseende, vilde jeg ikke kunne sove roligt i min Grav, om jeg
ikke havde stemt for vore fordums Medbrødre,» — udtrykker
vistnok, hvad der var og maatte være den raadende svenske
Opfatning. Der fandtes svenske Politikere (som særlig Adlersparre),
der mente med Karl Johan, at Norge burde vælges; men for det
første var det yderst faa, og dernæst tænkte disse faa ikke paa
at vinde Norge ved en Alliance med selve Arvefienden, Rusland,
der nylig havde lemlæstet Sverige paa en saa troløs Maade; de
tænkte ikke paa at vinde Norge ved for bestandig at gjøre Afkald
paa Finland. En Politik som Karl Johans skulde neppe have
kunnet være planlagt og gjennemført uden af en Mand, der stod,
som han, helt fremmed og koldt udeltagende ligeoverfor svensk
Historie og svensk Nationalitet.
Det staar altsaa fast, at denne saa høit lovpriste 1812 Aars Politik
ikke blev inspireret af nogen stor Idé eller nogen stor
Følelse,-hverken Fædrelandskærlighed eller Frihedsbegejstring eller lojal
Troskab mod nedarvet Ret og gamle Traditioner. Blandt
Deltagerne i den store Verdenskamp mod Napoleon synes alle, paa
Karl Johan nær, at have havt et Princip eller en almindelig
Grundsætning, hvorunder de kunde skyde sig ind, en Fane,
hvorunder de samledes: —de kjæmpede for sit Fædrelands Hæder og
Selvstændighed eller for Folkefriheden og Nationalitetsprincippet
eller Legitimitetsidéen. Alene Karl Johan synes bare al have
fægtet for sig selv eller sin personlige Stilling; han repræsenterede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
