Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Fredrik og Karl .Johan
Gl
ét, — at have et Reserverige i Norge for det Tilfælde, at Sverige
skulde svigte ham.
Denne sidste Forklaring af Karl Johans Forhold ligeoverfor
Norge ved Afslutningen af Kielertraktaten og senerehen er, skjønt
den ofte har været fremsat, en øiensynlig Absurditet; han var en
altfor klog og erfaren Politiker til at kunne nære en saa
upraktisk Tanke som den at drage sig tilbage til Norge i det Tilfælde,
at hans Stilling i Sverige blev uholdbar. — Men, naar der, til den
anden Side, tales om hans Kjærlighed til eller Sympathi for
Nordmændene, hans Agtelse for den norske Nationalitet o. s. v., kan
saa det opfattes anderledes end som blotte Fraser? Han, der
vitterlig brød sig saa lidet om den svenske Nationalitet, skulde
have havt nogen Tanke tilovers for den norske, der laa ham saa
langt fjernere!
Han har, som før sagt, udentvivl ønsket at vise sin
Taknemmelighed ligeoverfor det svenske Folk (og dermed tillige sikre sin
Stilling), ved at skaffe det en Grænseudvidelse, en «besittning»,
der kunde nogenledes trøste det over Tabet af Finland. Han kan
ikke have været uvidende om, at den Form for Norges
Erhvervelse, som bedst svarede til svenske Ønsker og Forhaabninger,
var en fuldkommen Indlemmelse, saa Norge blev en Del af
Sveriges Rige og Nordmændene svenske Undersaatter. Han har
opstillet for sig denne Erhvervelsesform som den principale; men
han har, som den yderst forsigtige General, han alle Dage var,
ved Siden heraf opstillet en subsidiær, ifølge hvilken der til en
Regyndelse bødes Nordmændene bedre, lempeligere Vilkaar. Han
har havt Udbytte af sine Samtaler med Adlersparre. Dennes
politiske Program var: Norge skal vindes og vindes helt, d. v. s. saa
at det smelter sammen med Sverige til en fuldstændig Enhed;
men det skal vindes med det gode; det skal ikke erobres eller
tvinges: dette bør ikke ske, og det kan ikke ske. Karl Johan har
indseet, at der var meget, som talte for Rigtigheden heraf, og han
har, i Henhold dertil, omredigeret Kielertraktatens fjerde Artikel
og gjennem Proklamationer til Nordmændene (Karl XIII’s
Proklamation af 8. Febr. affattet efter et Udkast af ham) stillet en
Notabelforsamlings Sammenkaldelse i Udsigt m. v. Hans Tanke
hermed har været at aabne sig Adgang til at gaa en Omvei for det
Tilfælde, at den lige Vei skulde vise sig at være vanskelig eller
ufremkommelig. Men at Maalet i begge Tilfælde var det samme,
nemlig en fuldstændig Indlemmelse af Norge i Sverige: det er noget,
som man paa Forhaand kan vide, og som ogsaa tilstrækkelig
tydelig fremgaar baade af hans Ord og Handlinger: — hans
Udnævnelse umiddelbart efter Kielerfredens Afslutning af 2
Generalguvernører over Norge, en over det Nordenfjeldske og en over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
