Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JONAS ANTON HIELM.
Vi kjender alle Wergelands Opsang for «Jonas Anton Hielm»
«Han var for Norge Hielm og Spjud — tilsidst han fride Flaget
ud» — og hans pragtfulde Hyldningsdigt til Hielm, — det, som
begynder med de Ord:
«Geni! Geni! — Og det er alt,
hvad Verden har om Hielm fortalt?»
I Prosa har Wergeland skildret ham i sin Opsats om
«Jødesagen i det norske Storthing 1842». Det heder her: «Hielm er
det Navn, Menigmand letter paa Hatten for, og som forekommer
ham som et Løsen til at raabe Hurra. Han har uløseligen
kombineret det med 17. Mai, og han imaginerer sig i Jonas Anton
Hielm en Slags Løve med tolv Mands Vid liggende foran
Grundloven halvt indsvøbt i Nationalflagets røde Folder. Hielm har
ogsaa forsvaret det som en Løve. Der har idetmindste været
en Leopards Murren i hans snerrende Stemme, naar han har an
strengt den for Nationalæren og de unionelle Krav. Paa disse
Anliggender har han kastet sig med hele sin Sjæls
Fyrighed-Hielm er vore Storthings interessanteste Personlighed og
visse-ligen det største Geni, som har vist sig inden dem. Han er
Oppositionens Hoved. Men det er for stort for saa liden en Krop.
En Revolution vilde være hans Element. Han er en revolutionær
Karakter. I en hvilkensomhelst Nationalforsamling vilde han
været en Stjerne, glimrende yderst paa Venstres Spidse. I
Frankrige vilde han i den første konstituerende Forsamling have været
Mirabeau, i England Fox ved Siden. Naturen synes at have glemt
Næse og Mund, saa smaa er de, under Bestræbelserne for at
organisere hans Hoveds Indre des fuldkomnere. Men Geniet
tindrer ud af hans smaa pariserbrune Øine, ligesom hans
kort-børstede graa Haar synes strittende reiste af dets Elektricitet, og
et velvilligt Smil ligger skinnende over de runde Kinder, saa man
ikke har let for at linde Sporet af de Sindslidelser, som man ved
denne fyrige Sjæl har havt at føie. Thi hans Skjæbne har ikke
staaet i Overensstemmelse med hans Evner.––-— — —
— — —–––—–-— — Ved hans Foredrag
hefter en komisk perennerende Hæshed, saa dets Rækker af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
