Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Anton Hielm (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.lonas Anion Hielm
83
nogen norsk ansvarlig Minister eller Statsraad. 2) Beskikkelse af
Konsuler paa udenlandske Steder, som norske og svenske i
Fællesskab, gjennem et svensk Regjeringskollegium, og uden
Iagttagelse af de grundlovsmæssige Forskrifter for Beskikkelse af
norske Embedsmænd.»
«Det første har forhen, og fornemmelig paa sidste (5.)
ordentlige Storthing været omhandlet. I Anledning af de Storthinget da
forelagte Traktater, saavelsom i Anledning af den bitre Erfaring
vi have havt gjennem den bekjendte Bodøsag — vel og
gjennem Opgjørelsessagen med Danmark og de derunder af den
svenske udenrigske Minister til de fra norsk Side
underhandlende Kommissarier udstedte, hinanden modsigende
Instruktioner, om hvor lidet Norge kan være tjent med at se dets
udenlandske Sager bestyrede af en fremmed Minister, som det
ikke kan drage til Ansvar, — ytredes i Adresse til Hans Majestæt
af 27. Juli 1827 det Ønske, «at det maatte behage Hans Majestæt
i Almindelighed ved Behandlingen af diplomatiske Sager» o. s. v.
(se ovenfor). Maaske feiler jeg, naar jeg tror, at denne Adresse
ytrer sig med en saa overdreven og kun i det Fjerne Sagen
berørende Forsigtighed, at Hensigten dermed lettelig kunde
misfor-staaes. I det mindste finder jeg denne Mening bestyrket ved et
kongeligt Budskab til Storthinget, som frembåres i Brev fra
Stats-sekretariatet af 11. August. Thi det synes mig klart, at Adressens
Hensigt virkelig af Hans Majestæt maa være misforstaaet, naar
Høistsamme i Anledning deraf har resolveret: «Hans Majestæts
faderlige Omhu for begge de forenede Rigers Held vil fremdeles
som hidtil bevæge Hans Majestæt til, efter Omstændighederne at
indhente Høistsammes svenske og norske Statsraaders Mening
over, hvad der angaar de politiske Forhold med udenlandske
Magter, ved hvilken Leilighed Hans Majestæt, idet Høistsamme
søger at virke for begge de forenede Rigers Tarv i Almindelighed,
stedse vil tage særdeles Hensyn til Norges svagere Evne til at
bidrage til de med en Krig foranledigede Udgifter.»»
«Det forekommer mig derfor at være en Pligt, som
nærværende Storthing skylder Nationen, at udvikle nøiere for Hans
Majestæt hint underdanige Andragendes Mening og Øiemed, og
de Fordringer, som den besvorne Grundlov i saa Henseende
indeholder, — overbevist om, at en Konge, der har vundet Folkets
varmeste Hengivenhed ved sine gjentagne, alvorsfulde
Erklæringer, ikke at ville tillade sig eller andre noget eneste Skridts
Afvigelse fra de grundlovsmæssige Institutioner, ikke kan andet end
med Velbehag anse Bestræbelser, der saa ganske gaa ud fra
samme Synspunkt, og derfor gjerne rette de Feil, som en mindre
rigtig Synsmaade har indbragt i Forretningernes Orden.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
