Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland og Welhaven (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
europæiske Politik; Reaktionen, som havde været herskende
siden 1814, tabte øiensynlig mere og mere Terræn og led tilsidst
ved Julirevolutionen et knusende Nederlag. Principperne af 1789,
som havde været traadt under Fødder, kom atter til Ære og
Værdighed; Oplysningstidens fdosofiske og politiske Idéer, hvorved
norsk Nationalfølelse var bleven vakt til nyt Liv, og hvorpaa
Grundloven af 1814 blev bygget, gik en ny Seirsgang gjennem Verden.
Under Indflydelse af disse ydre og indre Regivenheder foregik
et stort Omslag i den hos det norske Folk raadende Stemning.
Fra at være bekymringsfuld mismodig blev den freidig, løftet,
en-thusiastisk. Det var som ved et Opbrud til Marsch fremover efter en
lang og kjedelig Ventetid, eller som naar et Fartøi, efter længe at have
ligget veirfast, faar Rør og kan sætte Seil til og styre tilhavs. Særlig
hos den akademiske Ungdom maatte en slig glad og festlig
Udfærds-Stemning gjøre sig gjældende. Den opfattede sig selv og
kunde dengang med fuld Ret opfatte sig som Nationens aandige
Avantgarde; den maatte derfor fremfor alle andre føie et Kald til
at tage fat, naar Tiden nu syntes at være kommet til at bygge
videre paa den i 1814 lagte Grundvold for norsk demokratisk
Selvstyre og national Selvstændighed.
I denne løftede Stemning, denne Følelse af at staa ved
Indgangen til et nyt, lysere og rigere Tidsrum og at være kaldet til
Løsning af store Opgaver, har naturligvis baade Welhaven og
Wergeland havt Del; den har virket ansporende og befrugtende paa
dem begge; men dette gjaldt ganske vist i langt høiere Grad
og i en langt mere direkte Forstand om Wergeland end om
Welhaven.
Syttende Mais Jubel, Regeistringen for Grundloven,
Gjenopta-gelse af Oplysningstidens Idealer, Rondeforgudelse og norsk
Kraftpatriotisme, enthusiastisk Medfølelse med alle de Folk, som reiste
sig mod sine Voldsherskere, brusende Ungdomsmod,
ungdommelig Anticipation af Resultater, som alene kunde naaes ved en
langsom Udvikling, Foragt for Dansketiden, som man uden videre
slog en Streg over og troede at kunne slippe fra paa en saadan
letvindt Maade, sværmende Forhaabninger om et nyt Norge, ligt
det gamle, herligt som det gamle, reist ved Frihedens
Vidundermagt, — alle disse Træk, som karakteriserer Tidsaanden i Aarene
nærmest forud og efter 1830, passede paa det allerfuldkomneste
med Wergelands Væsen og Traditioner; det var et Milieu som
skabt for ham, og han var som skabt for det. Han var jo fra
Rarnsben bleven opdraget i Had og Foragt for Dansketiden, i
Tro paa et nyt Norge, som skulde knyttes umiddelbart til det
gamle, i Kjærlighed til Oplysningstidens politiske og fdosofiske
Idéer. Disse Idéer blev ifølge den overmægtige Indflydelse, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
