Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland og Welhaven (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Portrætter og Essays
Det er da ogsaa tydeligt nok, at den mellem Wergeland og
Welhaven førte og siden oftere fornyede Strid har bragt et stort
Udbytte i denne Retning. Man føler fremdeles Modsætningen mellem
dem som noget aktuelt; man stiller sig uvilkaarlig, naar man læser
om dem eller af dem, paa den ene eller anden Side og
sympathi-serer mere med den ene eller med den anden af de to Parter,
eftersom man staar paa det ene eller det andet Standpunkt i
æsthetisk og politisk Henseende. Men der er ikke længer Tale
om noget Enten-Eller. Endog de, som føler sig sterkest tiltalt af
Wergelands æsthetiske og national-politiske Syn og nærer den
varmeste Beundring for det urkraftige og naturfriske i hans
Digtning, har dog nuomstunder ogsaa Rum for en Anerkjendelse af
Welhavens strenge Kunst og intense Stemningsfylde og det delvist
berettigede i hans kritiske Protest. Og omvendt: endog de, som
mest afgjort hvider Welhavens Opfatning af Poesiens Væsen og
Opgave, falder dog ikke nu længer paa at negte Wergelands
overlegne Genialitet eller at bryde Staven over hans Digtning,
trods dens Genialitet, i de æsthetiske Reglers Navn. Man strides
ikke længer om, enten Wergeland eller Welhaven var national;
man erkjender, at de var det begge, hver paa sin Vis, og at
Spørgsmaalet om, hvem der var det i høiest Grad, maa besvares
forskjelligt, eftersom man har for Øie den ene eller den anden Side
ved Nationalitetens Væsen.
Og ligesom de to Digteres Navne har faaet en nogenlunde
fredet Plads ved Siden af hinanden i det almene Omdømme,
saaledes har ogsaa de af dem repræsenterede Aandsretninger, som i
Norskhedsperioden traadte saa skarpt ud fra hinanden og længe
vedblev at gaa som to vidt adskilte Strømme gjennem vor Literatur,
tilsidst nærmet sig til hinanden og endog delvist flydt sammen i
den senere Tids literære Produktion. Mellem de to Hovedmænd
i den ved Realismen indledede nye Periode i vor Literatur, —
Bjørnson og Ibsen, — raader en Modsætning, som i mangt minder
om Modsætningen mellem Wergeland og Welhaven; men den er
langtfra saa skarp og uformidlet som denne, udelukker ikke som
denne ethvert Samarbeide og bar ikke ’som denne delt Publikum
i to fiendtlige Leire. Man kan hos dem begge finde Spor af
Paavirkning baade fra Wergeland og fra Welhaven. Man kan sige
om dem begge, at de har fortsat baade i det af Wergeland
indledede og det af Welhaven [indledede Spor. Særlig har denne
Forening eller Sammensmelten af de to engang saa skarpt adskilte
Aandsretninger været repræsenteret af Bjørnson, uden Tvivl den
nye Periodes rigeste Digterbegavelse og mest centrale
Forfatterpersonlighed. Han har været Wergelands Arvtager i en saa iøine-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
