Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Wergelands historiske Syn og Forfatterskab 10.’}
Stilen i dette, som i Wergelands øvrige historiske og
biografiske Skrifter, har den samme improvisatoriske Karakter som Stilen
i hans Digtervreker: den er ujevn, — ofte noget tung og knudret,
indviklede Perioder, bratte Overgange, saa man stanser op og
maa læse om igjen for at forstaa Sammenhængen, — men til
Vederlag aldrig kjedelig og træet, som den omhyggelig afpudsede og
filede Stil saa let bliver. Den gjør altid Indtryk af noget friskt
og personligt levende. Ret som det er, møder man et Billede,
der vidner om Digterfantasien og kaster Lys over den indre
Sammenhæng, saa den fæster sig i Læserens Erindring bedre, end
det vilde kunne ske ved lange Ræsonnementer; — som, naar det
om Nordal Rruns Fædrelandssang «For Norge Kjæmpers
Fødeland» heder, at, «den er som et Fakkelglimt, der pludselig viser
Hvælvingen opfyldt af formummede, bevæbnede Mænd», eller»
naar det heder om det norske Nationalønske om eget
Universitet, der syntes glemt i de fede Handelsaar, at «det stod der dog
i denne almindelige Blomstring som et af disse Datidens
Hauge-statyer tilgroet af et Buskads, men som nok ved Løvfaldstid vilde
træde frem som med en Sjæls Blegnen under sin Hvidhed,
alvorlig, med Fingeren pegende eller paa Munden».
Forsaavidt Macaulay har Ret, naar han siger, at en Historiker
maa være Digter og Filosof i én Person, skulde man tro, at der
i Wergeland maa have været Stof til en stor Historieskriver.
Digtergaven havde han saa overflødig, som faa har havt den;
og Filosof kunde han siges at være, forsaavidt han havde tilegnet
sig et Livssyn og visse almene historisk-filosofiske Idéer paa en
slig Maade, at de fuldt ud var blevne hans aandige Eiendom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
