Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sverdrup (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Sverdrup
179
For at danne sig noget rigtigt Begreb om Sverdrups
Veltalenhed, maa man have hørt og seet ham. Hvad der gjælder om
saamange andre store Talere, gjaldt i en ganske særdeles Grad om
ham: at nemlig hans Styrke laa først og fremst i Aktionen: den
Ild og Energi, hvormed det, han havde at sige, blev fremført,
Slagfærdigheden under Debatten, den lynsnare Hurtighed og Kraft,
hvormed han afparerede de Hug, der blev rettet mod ham. Bare
Synet af ham, naar han sprang op som en Staalfjær og ligesom
slyngede sine Sætninger ud i Forsamlingen, kastende sit Hoved tilbage
og rystende paa sig, som i Følelsen af en uendelig Kampglæde og
Seierssikkerhed, maatte virke elektriserende. Magen til dette
havde aldrig før været seet eller hørt i Norges Storthing og har
ikke været hørt eller seet siden. Til en Begyndelse studsede man
ved det usedvanlige, fremmedartede i hans Udseende og
Optræden: den mørke, rent sydlandske Teint, den lille, spinkle, men
øiensynlig saa overordentlig spænstige Krop — ligesom bare Sener
og Nerver og besjælet helt ud til Fingerspidserne, — den livlige
Gestikulation, de theatralske Attituder, den fransk-rhetoriske Stil o. s.
v.; men efterhaanden vendte ogsaa dette sig til hans Fordel og
virkede til at give ham Magt over Sindene: det afstikkende og
fremmedartede virker altid saa hos de store Begavelser. Og, da de
stilfærdige Overlægningers og de smaa praktiske Sagers Tidsrum
i vor Bepræsentations Historie blev afløst af Storpolitikens og
Forfatningskampenes og der blev Behov for en Fører, som kunde
give Ord til, hvad Majoriteten mere eller mindre dunkelt følte og
tænkte, og som var parat til at tage Stødet af for den til enhver
Tid: da var han den selvskrevne Mand; derom kunde der ikke
raade nogen Tvivl. Det har ikke i dette Land fundets nogen saa
velskikket og saa veludrustet for denne parlamentariske
Førerrolle som han. Det var hans Styrke og — i visse Maader —
ogsaa hans Svaghed.
Hans Aand stemte overens med hans Legeme deri, at den just
ikke var stor og muskuløs, men til Vederlag saameget mere
spænstig og senesterk; hvad der udmerkede den, var ikke saa
meget Begavelsens oprindelige Fylde og Rigdom, som snarere
den overordentlige Koncentration af alle Evner mod et bestemt
Maal, i en bestemt Retning. — Han var veltalende, som kanske
ingen anden har været inden vort Storthing; og han havde
studeret sin Kunst som ganske vist ingen anden. Men al hans Evne
og alt hans Studium syntes rettet paa dette ene: at øve den størst
mulige Virkning i Øieblikket, at seire i Debatten, at overvælde
og blænde og slaa ned enhver tilfældig Modstander, som stillede
sig iveien for ham. Og den Kunst, som saa ensidig sigter paa
den øjeblikkelige Effekt, kan umulig blive den høieste eller dybe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
