Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Portrætter og Essays
Peter Andreas var disse Forældres ældste Barn, født 15de
December 1810 i Kristiania, hvor Faderen dengang var Lærer
ved Krigsskolen. Et Par Aar efter blev Faderen Sogneprest til
Gjerpen, og her tilbragte Sønnen sine Barndomsaar, indtil han
blev Student. I 13-Aars Alderen blev han sat ind i Skiens
nyoprettede lærde Skole, hvor han et Par Aar efter flk Anton Martin
Schweigaard til Klasse- og Sidekamerat. Han udmerkede sig i
næsten alle Skolefag, men fandt dog Tid til at læse meget ogsaa
udenfor Skolefagene. I Faderens Bibliothek stødte han paa et
Par Sagaer i Originalsproget tilligemed Rasks islandske
Grammatik og Bjørn Haldorsens islandske Leksikon. Disse Bøger
kastede han sig over og drev det allerede i Skoledagene saa vidt,
at han med Lethed læste oldnorsk Prosa. Han var, efter hvad
Fætteren Andreas Munch fortæller i sit Mindedigt over ham,
allerede som Gut «fuld af sit store Kald». Historie i Almindelighed
og norsk Historie i Særdeleshed var hans afgjorte Yndlingsfag;
han havde foresat sig at blive «sit Fædrelands Herodot».
I 1828 tog han Eksamen artium samtidig med Schweigaard,
hans Ven og stadige Sidekamerat fra Skoledagene. Af
Schweigaard blev han allerede i sit første Studenteraar ført sammen
med Welhaven, til hvem han nøie knyttede sig. Baade Welhaven
og Schweigaard var et Par Aar ældre og meget modnere, mere
udpræget selvstændige Personligheder end Munch, som med alle
sine Kundskaber og Talenter endnu var (hvad han i visse Maader
vedblev at være hele sit Liv igjennem) et stort Barn eller, som
Schweigaard kaldte ham, da han omtalte ham for Welhaven i
sit første Møde med denne, en «rar Skrue». Det sagde sig da selv,
at Munch under den store Feide, som brød løs inden
Studenterverdenen omkring 1830, stillede sig paa samme Side som disse
to. Han deltog med dem i Stiftelsen af «Studenterforbundet»
(1832) og i Redaktionen af det af Forbundet udgivne Tidsskrift
«Vidar», hvis flittigste Medarbeider han blev. Man finder her de
første Frugter af hans selvstændige historisk-sproglige Studier
(Artikler om norsk Sprogreformation, Oversættelser af Sagaer og
Skaldedigte m. v.).
Disse allerede i Skoledagene begyndte Studier fortsatte han
efter at være bleven Student med al den glødende Arbeidsiver,
som pleier at ledsage den geniale Begavelse, og fandt derved
den varmeste Opmuntring og kyndigste Veiledning hos Rudolf
Keyser, som i 1828 kom hjem fra sit to-aarige Ophold paa Island
og i 1829 blev udnævnt til Lektor ved Universitetet «med
Forpligtelse til især at foredrage Fædrelandets Historie, dets
Old-sprog og Antikviteter».
Ved Siden af Videnskaben fandt Munch det raadeligt at tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
