Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Noget om Bjørnson som ung Mand (II.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Portrætter og Essays
det sig ustanselig videre frem, han har stadig mere og mere
udvidet sit Livssyn og derved udvist en beundringsværdig
Perfektibilitet og aandig Elasticitet. Men han er ikke paa noget Punkt
eller noget Omraade blevet radikal, og han har derfor ogsaa været
Friheds- og Fremgangsaandens sandeste, bedste Repræsentant
blandt vore Forfattere. Han har stadig gjort Front mod Kritiken,
naar den udartede og antog Karakteren af den blotte
Ødelæggel-seslyst, og han er ikke blevet træt af at indskjærpe visse saakaldte
«elementære» Sandheder, som aldrig kan indskjærpes nok, saa
elementære de end er.
Hvad der har frelst ham fra at drages med ind i Radikalismens
Svindelaffærer, har udentvivl ikke saameget været en klar Indsigt
som hans sunde Natur og merkværdig sikre og fine Instinkt. Jeg
mindes, at det var et af de Træk, hvorved han allerede som ung
Student skilte sig ud fra Kameraterne, at han fremfor dem gjorde
saa sterkt gjældende sit Instinkt, sin Intuition; — man pleier jo
i den Alder at have det paa sig med at være svært logisk og at
nære en sand Kulsviertro til den ræsonnerende Forstand. Naar
han kom tilkort i Argumentationen, pleiede han ofte at sige, —
og det paa en slig Maade, med et sligt Eftertryk, at det virkede
ligesaa kraftig som det bedste Argument —: Ja det kan være
godt nok altsammen, men jeg ser det nu saa, jeg føler, at det
er saa.
Det falske i den Opfatning, at det skulde skrive sig fra Mangel
paa det rette moralske Mod, naar de, som indser
Ufuldkommenhederne ved den bestaaende Tingenes Orden og erkjender
Nødvendigheden af at rette og reformere, ikke vil være med paa at
rive det hele til Grunds, har aldrig vist sig klarere, end naar
denne Opfatning har været gjort gjældende ligeoverfor Bjørnson.
For intet Træk er mere fremtrædende i Bjørnsons \æsen end just
hans usvigelige Mod. Og saadan har det været, saalænge jeg har
kjendt ham. Hvad der inest slog mig ved ham allerede i vor
første Rekjendtskabstid, var, ved Siden af hans Evne til at skildre
og karakterisere, just dette, at han syntes mig modigere end alle
andre. Han har, saa optimistisk han er anlagt, ikke været blind
for Feil og Skyggesider endog hos det eller dem, som han
omfattede med sin varmeste Sympathi, og naar han har opdaget
saadanne, har han ikke søgt at dække over dem eller slippe fra dem
ved Bortfortolkning, men bekjendt dem aabent og uden Omsvøb
og ikke betænkt sig paa at bruge Operationskniven for at skjære
bort, hvad der efter hans Mening kunde blive farligt for
Sundheden eller Livet. Kanske han har været altfor rask med Kniven,
vil man mene, altfor haardhændt og fremfusende, især i sine yngre
Dage, inden Alderen havde mildnet og modnet ham og givet ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
