Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
BJØRNSONS PLADS I NORGES POLITISKE HISTORIE.
Det ligger nær at sammenstille Bjørnstjerne Bjørnson med
Henrik Wergeland. Overensstemmelsen mellem disse to er saa
iøinefaldende, at den har maattet paatrænge sig alle og enhver
og det fra første Færd. Allerede ved sin ydre Apparition, — den
blonde, bredskuldrede Kjæmpeskikkelse med det kneisende Hoved
og den ranke, selvbevidste Holdning, — maatte Bjørnson
gjenkalde i Publikums Erindring sin store Forgjænger. Man maatte,
bare ved at se ham, faa et Indtryk af, at der ståk i ham, som i
Wergeland, en Folkefører, en Høvding, eller, som andre vilde
kalde det. en Urostifter. Og Urostifteren i ham lod ikke længe
vente paa sig. Han blev, som Wergeland, allerede i sine første
Studenteraar en af Hovedstadens mest omtalte og omstridte
Personligheder. Han havde, som Wergeland, den sterkes Kamplyst
og Slagsbrorstendenser og forstod, som det er bleven sagt, til
Bunds den Kunst at henlede Opmerksomheden paa sig, d. v. s.
der var ved hans Stil og hele Personlighed noget saa djervt
paa-gaaende og særmerket, at han ikke kunde optræde offentlig eller
lægge sit Ord ind i nogen Sag, uden at vække Forundring eller
Forargelse og bringe alle Hunde til at hyle. Han følte, som
Wergeland, allerede tidlig Digterevnen i sig og foresatte sig
allerede i Skoledagene, at han vilde blive Digter, «og naturligvis den
største af alle». Men for ham som for Wergeland gjaldt det først
og fremst at gribe ind i Livet, hvad enten det kunde ske ved at
digte eller ad andre Veie. Som han selv har udtrykt sig:
«At være, hvor det netop gjaldt,
det var mig næsten mer end alt,
som ved min Pen blev fæstet.»
Samtidig med at han forberedte sig for sin Digtergjerning, og
det saa godt, at hans poetiske Debutarbeide («Synnøve
Solbakken») blev et helstøbt fuldendt Mesterverk, kastede han sig som
en Brand ind i den offentlige Diskussion, stillede sig i Spidsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
