Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Portrætter og Essays
men naar Striden var paa det skarpeste, har de gjerne ladet
Digteren undgjælde for Politikeren og gjort kort Proces med dem
begge, for en Sikkerheds Skyld: det var jo dog muligt, at der af
den Ros, som ydedes Digteren, kunde, — trods alle Sondringer,
falde lidt Glans ogsaa over Politikeren. Eller de har bare
anerkjendt Digteren for at nedsætte og mistenkeliggjøre Politikeren:
de Egenskaber, som udgjør en Digters Styrke, er helt forskjellige
fra, helt modsatte dem, som en Politiker har Brug for; jo mere
begavet altsaa Vedkommende er i poetisk Henseende, des sikrere
kan man være paa, at han vil blive et Skadedyr, naar han
begiver sig ind paa det politiske Omraade. Eller de har
fremhævet Bjørnsons poetiske Geni bare for at kunne udbrede sig
over, hvor megen Skade der er tilføiet ham og Landet ved hans
demagogiske Tilbøieligheder, som har ført ham paa Afveie, saa
han, istedetfor at dyrke og udvikle disse herlige Gaver
overensstemmende med deres Væsen, har mishandlet dem og sløset dem
hort i fremmede Guders Tjeneste. —
Ikke alene Modstandere, men ogsaa Venner og Partifæller har
istemmet denne Klage, over at Bjørnson altformeget har ladet sig
bortlede fra, hvad der maa opfattes som hans egentlige Livskald.
Ikke alene fra politisk, men ogsaa fra æsthetisk Standpunkt har
Politikeren i ham været stillet op mod Digteren eller Digteren
mod Politikeren og den ene været brugt til at nedsætte eller
mistænkeliggjøre den anden. Bjørnson naar som Digter stundom
op til de høieste Høider,–-det indrømmes selv af dem, som
er mest indtagne mod ham; men han er ujævn, siger man. I
hans Dramaer t. Eks., som indeholder saamange ypperlige Figurer
og saamange Scener af den mest gribende Virkning, er Tekniken
ofte ufuldkommen; man faar et Indtryk af, at han ikke har givet
sig rigtig god Tid, og Skylden herfor bliver lagt paa hans Syslen
med Politik og andre praktiske Gjøremaal. Hvilken Kunstner
kunde han ikke have blevet, har man sagt, saafremt han havde
samlet alle sine Kræfter om sin Kunst! Hvilke Mesterverker
vilde han ikke have skjænket os, om lian, uden at lade sig
distrahere af Livet udenfor, havde siddet i Stilhed og (ilet og penslet
paa de mindste Enkeltheder, indtil Fuldendelsen var opnaaet!
Han forstaar, som faa, at skabe livagtige Menneskeskikkelser og
har selvfølgelig sin Glæde af denne Skabervirksomhed; men
stundom tager Politikeren eller Reformatoren i ham Magten fra
Digteren og Kunstneren, saa han giver sine digtede Personer et eller
andet praktisk-politisk Ærinde, hvormed de falder ud af sin Rolle,
eller saa at Harmonien i Digterverket bliver forstyrret derved,
at Digteren pludselig stikker Hovedet frem og holder en
Forelæsning over et eller andet politisk eller pædagogisk Emne. Og,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
