Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson (IV.) (1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV.
CHR. COLLIN:
RJØRNSTJERNE RJØRNSON.
De hidtil udkomne 11 Hefter af Collins Verk indeholder
følgende Afsnit: Rjørnsons Portræt, hans Plads i Historien,
Rarn-dom i Kvikne og Romsdalen, Skoledagene paa Molde, Læreaar i
Kristiania, den nye Menneskeskildrings Gjennembrud; fra
«Synnøve Solbakken» til «De Nygifte». Dette sidste Afsnit er endnu
ikke afsluttet. Paa Omslaget af det sidste (10de—Ilte) Hefte er
meddelt et Rrev fra Forfatteren til Forlæggeren, hvori han stiller
i Udsigt, at Verket vil komme til at udgjøre 16 til 17 Hefter
istedetfor, som oprindelig beregnet, bare 10, og udtaler sit Haab
om, at man vil give ham Absolution for denne Overskridelse.
For mig har Læsningen af det hidtil udkomne af Collins
Verk været en saa stor og saa mangeartet Nydelse, at det synes
mig utænkeligt andet, end at Subskribenter og Læsere vil glædelig
give ham Absolution endog for en meget større Overskridelse,
om den skulde befindes at være nødvendig.
Rogens Emne er jo et saadant, som maa interessere enhver
nogenledes oplyst Nordmand paa det dybeste. Det er, saadan
som Collin har opfattet og behandlet det, en Skildring og
Forklaring af nationalt Aandsliv i sidste Halvdel af det 19de
Aarhundrede, — en Skildring og Forklaring af, hvad man kan kalde
Grundkræfterne, de dybest liggende Særegenheder i nyere norsk
Historie (og i den gamle med, forsaavidt nyere norsk Historie
er en Fortsættelse af denne). Rjørnson vil, mener Collin, og jeg
mener det samme, «for det sidste halvhundrede Aars norske
Historie staa som det mest fuldstændige Modstykke til det gamle
Norges Høvdinger». «En sjelden harmonisk Forening af ydre
og indre Fortrin gjorde ham til en selvskreven Fører i en Tid
og i et Land, hvor Aandskamp blev den vigtigste eller næsten
den eneste Form af Strid, og hvor billedklædte og viljefyldte
Tanker blev de sterkeste og mest langtrækkende Vaaben.» «Ingen
har her i Norden» havt større Evne til at skabe selvlysende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
