Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson (IV.) (1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
295
at det bare skulde gjælde at fortsætte i den derved angivne
Retning, bare vedblive med at frigjøre i Ordets rent negative
Betydning, — at det dog til syvende og sidst er Menneskeaanden
selv, som har paalagt sig de Baand, hvorfra den siden har
krævet sig løst, — at disse Baand er skabte af et menneskeligt
Behov, og at de fra først af har været ikke Indskrænkninger i den
menneskelige Frihed, men just dens Udtryk, at det følgelig
gjælder ikke bare at løse dem, men for en stor Del ogsaa at fornye
dem i en med vor Tids Kulturstandpunkt overensstemmende
Form. Den gaar ud paa at hævde, at den reformative
Bevæ-vægelse ikke kan gaa over til at blive radikal uden at blive
skadelig, og at en sund Udvikling paa alle Omraader kræver
Bevarelse og Bekræftelse og Gjenopbyggen ved Siden af
Negationen og Nedrivningen. Den henleder Opmerksomheden paa,
at den Maade, hvorpaa «Frihed», «Aandsfrihed», «den frie Tanke»
jævnlig opfattes og omtales hos os i den nyere Tid, fører ud
paa et farligt Skraaplan og truer med at kompromittere den
sande Friheds Sag. Der tales jo jævnlig, som om det gjælder
at frigjøre sig ikke bare fra jrdre vilkaarlig Tvang og
konventionelle Forskrifter, men fra selve Moralen, selve Samfundet.
Man proklamerer i al Enfoldighed noget, som kaldes «Individets
Suverænitet» og saa videre. Som om politisk Frihed er tænkelig
uden indenfor et lovbundet Samfund og moralsk Frihed udenfor
de med Selvbeherskelsen og Ansvarsfølelsen givne Grænser!
Som om Frigjørelse fra Moralen kan bet3rde andet end
Underkastelse under det brutaleste Herredømme, — Drifternes og de
blinde Lidenskabers!
Behandlingen af Bjørnsons Liv og Forfatterskab og af den
nynorske Menneskeskildrings Tilblivelseshistorie i det hele har
givet Collin hyppig Leilighed til at komme ind paa denne sin
almenhistoriske Theori. Den nynorske Menneskeskildring svarer
i sine betydeligste Repræsentanter og mest fremragende Verker,
særlig de Bjørnsonske, ganske vel til Theorien. Hvad der giver
disse Verker deres høie Rang og dybe Betydning, er for en stor
Del deres ethiske Alvor, deres strengt moraliserende Tendens og
pædagogiske Sigte, — just det, som Æsthetikere og kræsne
Kunstmennesker pleier at rynke paa Næsen ad. Bjørnsons Forening
af en skabende Digter og en rastløs virksom Politiker og
praktisk Reformator illustrerer ypperlig Collins Lære om Kunstens og
Livets indre Sammenhæng. Hos Bjørnson har Handling og
Digtning stadig gaaet Haand i Haand, den ene hentende Kraft fra
den anden. «Han laaner al sin Kraft til sine Fantasibørn, men
saaledes at den vokser og vender tilbage med Benter, naar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
