Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord til Bogen om Wergeland af Skavlan (1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord til Bogen om Wergeland af Skavlan
361
udkommet Bog, kunde man være vis paa, at den var rigtig, d.v. s.
at den kom til at svare saa nogenlunde til, hvad der blev
Besul-tatet af den almindelige kritiske Drøftelse. Jeg har ikke kjendt
nogen, hvis Skjøn i litterær-æsthetiske Materier gav bedre
Veiledning eller var mere trygt at lide paa. Men han var bedre
Dommer end Advokat, og den kritisk-litteraturhistoriske Forfatter maa
være begge Dele, vekselvis det ene og det andet; — han skal
op-gjøre sig en Dom, og han skal, forat Dommens Rigtighed kan
blive indlysende for Læserne, plædere Sagen fra dens forskjellige
Sider. Og for at plædere godt, kan det en og anden Gang være
nyttigt eller nødvendigt, at Advokaten bliver saa optaget af den
Side af Sagen, som det gjælder at fremholde, at han for en Stund
glemmer eller gjør sig blind for, at Sagen ogsaa har andre Sider.
Man faar et Indtryk af, at Skavlan som Forfatter har havt for
lidet af dette advokatoriske Ensidighedens Talent, — at hans
ængstelige Omhu for ikke at blive overdreven eller partisk altfor
ofte har bragt ham til at stanse i sine kritiske Udredninger og
spørge sig selv: er ikke dette for meget sagt? — gaar jeg ikke nu
for vidt? — saa Ilden i ham er slukket, og Stilen er bleven tung
og ligesom ophakket ved de mange indskudte Parentheser og
Be-servationer. Man faar et Indtryk af, at hans altid aarvaagne
Bet-færdighedsfølelse paa denne Maade har, i Forbindelse med hans
strenge Selvkritik, virket i høi Grad til at hemme og hindre ham
i hans Produktion.
Skjønt han alle Dage var overmaade flittig, blev hans
Forfatterskab ikke stort. Den eneste Bog, han flk udgivet, er Bogen om
«Holberg som Komedieforfatter», der udkom i 1872. Den er
almindelig erkjendt som en af de ypperste litteraturhistoriske
Monografier i norsk og dansk Litteratur. Kilderne og
Forbillederne for den Holbergske Komediedigtning er her eftersporede og
drøftede med en enestaaende Grundighed, og, medens Bogen er
præget af den varmeste Sympathi og dybeste Beundring for
Holberg, bliver hans Genis Begrænsning saa skarpt og bestemt
fremhævet som kanske intet andet Sted; Sammenligningen mellem ham
og Moliére er udført paa en Maade, der i lige Grad vidner om
fin Skjønsomhed og den strengeste Upartiskhed.
Bogen om den Holbergske Komediedigtning var oprindelig
tænkt som Afsnit af et stort Verk, der skulde behandle Holbergs
Forfatterskab i hele dets Udstrækning, — en Opgave, som vel
uden Sammenligning er den betydeligste og taknemmeligste, den
nyere skandinaviske Litteraturs Historie har at byde paa, og som
endnu venter paa sin Løsning. Men han opgav snart denne Plan,
udentvivl i Forudfølelsen af, at hans Liv og Kræfter ikke vilde
strække til, og valgte et andet, nærmere liggende og i visse Maa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
