Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Portrætter og Essays
alle de øvrige lojalt og uden Forbehold underordner sig ham og
følger hans Ledelse, har man den fuldkomne Ståt — an ideal
country —, der ikke kan blive en Døit bedre ved Ballottering,
Votering, parlamentarisk Veltalenhed, Forfatningsparagrafer eller
hvilketsomhelst Maskineri af samme Art. Friheden bestaar netop
i en saadan lojal Underkastelse under den af Himmelen kaarede
Leder, — er ligefrem utænkelig uden den.»
Man vil, efter hvad der nu er anført om Carlyle’s historiske
og politiske Theori og Sympathier, let kunne forstaa hans
Enthu-siasme for Snorres Heimskringla. Han har her fundet skildret
en Række Konger, saa «antianarkiske», som han vel har kunnet
ønske det, «rugged sons of nature», som for ramme Alvor troede
sig kaldede til at være sit Folks Ledere, ikke de blotte Redskaber
for dets Vilje, — der ofte besjæledes af Tanken paa et ophøiet
Maal, men ikke kjendte noget Hensyn, hvor det gjaldt at naa frem
til dette Maal, medens hos Folket den trodsigste
Uafhængigheds-aand grænsede lige op til en næsten ubetinget Underkastelse
under den, i hvem det erkjendte sin sande Overmand, sin fødte
Konge. Han har her fundet forenet alt det, der er Gjenstand for
hans særlige Forkjærlighed: det urgermanske og det
middelalderske; den frygtløse, rastløse Krigeraand og den brændende Tro,
der ikke ræsonnerer over sig selv, men som inspirerer desto
kraftigere til Handling —, Vikingen og Apostelen i en og samme
Person; — Heroer og Heroworshippere i bedste Udvalg — den
ubændige Naturmagt, der gaar bent løs paa sit Maal, og den dybe
Respekt for al medfødt Storhed.
II.
Carlyle’s Bog om de norske Konger hører vistnok til hans
mindst heldige Arbeider. Man faar af den kun en svag
Forestilling om de Fortrin, der har hævet ham til Rang af en af den
engelske Litteraturs repræsentative Mænd; desto mere træder de
for hans historiske Forfatterskab karakteristiske Mangler frem.
Grundigt Kildestudium, omhyggelig Samling og Sigtning af det
historiske Materiale har aldrig været hans Sag. Han omtaler
gjerne den Slags Arbeider med et Slags Ringeagt; han
personificerer dem under Navn af «Dryasdust» og gjør den stakkels
«Dry-asdust» til Skive for sine Vittigheder, istedetfor at benytte sig af
hans Flid. I Riografien af Fredrik den Store klager han idelig og
altid over sine Forgjængere, der har skrevet sammen saa
urimelig tykke og kjedelige Røger og til og med ofte har glemt at
forsyne dem med Registre; et godt Register synes i hans Øine at
være en nødvendig Retingelse for, at man overhovedet skal give
sig af med slige Røger; at læse dem, og ikke blot slaa op i dem,
— at rode sig igjennem disse «mountains of marine stores», —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
