Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carlyle 0111 de gamle norske Konger
399
Tendenser, hvorledes disse forplanter sig fra Slegt til Slegt, idet
de underveis vinder i Stj’rke, saa at de tilsidst bliver
uimodstaaelige, idetmindste i den Forstand, at den fremragende Mand, for
at udrette noget stort og varigt, maa slutte sig til dem og lade
sig gjennemtrænge af dem, — vil den bringe det til Erkjendelse,
at den gjængse Manér: at udlede de repræsentative Mænds
Handlinger af lignende rent personlige Bevæggrunde som de, der
raader i det dagligdagse Liv, og de derpaa byggede
Fordømmelses-domme som oftest er en stor Uretfærdighed, — at de moralske
Grundsætninger vel maa være de samme for alle, men at de dels
ikke maa opfattes i en altfor bogstavmæssig Aand, dels at de
repræsentative Mænds Ansvar ligeoverfor disse Principer, der er
over dem som over alle, har Sted i den Maade, hvorpaa de
gjen-nemfører sine Formaal, derimod ikke eller kun i ringere Grad
i deres Valg af disse, saasom dette paa en Maade kan siges at
være dem foreskrevet.
Skulde altsaa end de historiske Helte skrues noget ned, tabe
noget af den Plads, de engang indtog i de historiske
Fremstillinger, ved den moderne Retning i Videnskaben, der gaar ud paa at
indordne de enkelte Begivenheder og Personligheder under en
mere almindelig Sammenhæng: saa vil de til Gjengjæld hævdes
i en saameget tryggere Besiddelse af Resten. Ja, man tør vel
endog mene, at det kun er tilsyneladende, kun i en udvortes
Forstand, at de vil skrues ned. En Betragtning, der samler alt, hvad
vi ved om Fortidsbegivenheder under Forestillingen om en
sammenhængende Udvikling, giver Historien en ganske anderledes
ophøiet Karakter end en Betragtning, ifølge hvilken den synes en
Række af mere eller mindre løsrevne Optrin, hvori personlige
Formaal og Lidenskaber figurerer i første Række. Idet den store
Mand fremstilles som den, der fuldender, hvad Slegt efter Slegt
har arbeidet paa, kommer han til at dele Æren for det udførte
Verk med mange; men Verket faar en saameget større Betydning,
saa han desuagtet vinder. Den moderne historiske Videnskab vil
maaske, eftersom den faar frigjort sig fra den polemiske
Ensidighed, som endnu tildels hefter ved den, slutte sig nærmere til den
naive traditionelle Forestillingsmaade, saadan som denne t. Eks.
fremtræder i vore Kongesagaer; den vil optage Carlyle’s Sætning,
at Verdenshistorien er de store Mænds Biografier, om end i en
ny Aand. De store Mænd vil ikke fremstilles som kommende
udenfra eller staaende i en ensom Majestæt ligeoverfor den
anarkiske Mængde; de vil opfattes som repræsentative —, Organer for
en almindelig Udvikling, der aabenbarer sig gjennem dem, og som
uden dem ikke vilde kunne fortsættes. Den repræsentative Mand
kommer saaledes til at staa baade som Udviklingens Maal og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
