Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas Carlyle, Om de gamle norske Konger (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carlyle 0111 de gamle norske Konger
401
Form, hvori den fremtræder, har Krav paa at finde
Opmerksomhed, hvad den ogsaa har fundet, og det i selve
Parlamentarismens Hjemland. Carlyle er saalidt reaktionær eller Legitimist i
politisk Henseende, som han er orthodoks i Hensyn paa Theologi
eller Filosofi; han kalder Cromwell, der lod den legitime Konge
henrette, Englands sidste sande Konge, og for det moderne
Kongedømme, baade det forfatningsmæssigt indskrænkede og det
uindskrænkede, udtaler han jævnlig den største Ringeagt; det er
«sham-kingship» 1 alt tilhobe, fordi det er en blot Form, og fordi
de rette Mænd til at beklæde Thronerne nuomstunder ikke findes
ved at holde sig til Arvefølgen; naar han optræder som Talsmand
for Despotismen, saa er det ialfald Geniets eller den fremragende
Herskeraands Despotisme, og af al Slags Depotisme er dog denne
den fornuftigste, ja om den maa vi vel med Carlyle tro, at den
ogsaa i Fremtiden, trods alle Fremskridt og alle Forbedringer i
det forfatningsmæssige Maskineri, af og til vil blive nødvendig,
saafremt det nemlig forholder sig saa, at der i Politiken som paa
ethvert aandigt Felt frembyder sig Opgaver, som alene den store
Mand og ikke alverdens Middelmaadigheder sammenlagte formaar
at løse. — Det parlamentariske System er i England (og
andensteds) Udtryk for en enkelt Klasses Herredømme over Samfundet.
Denne Klasse maa, uanseet Optagelsen eller Tilsætningen af
gam-meladelige Ætter, væsentlig betegnes som Trediestanden eller
Bourgeoisiet. Det er det kommercielle og industrielle Aristokrati,
der har afløst det gamle militære. Nu er dette Bytte vistnok i
flere Henseender et Fremskridt, men ikke i alle. Bourgeoisiet har
overalt, hvor det er blevet herskende — baade i Frankrige og
England og andensteds — vist sig fremfor den gamle Adel, hvis
Herredømme det har arvet, meget beregnende og lidet opofrende,
hvad der jo ogsaa er let forklarligt efter dets Oprindelse og Grun"
den, hvorpaa det har bygget sin Magt. Der er noget særlig
anti-heroisk, noget frastødende materialistisk og egoistisk ved disse
moderne «Samfundsstøtter», som Stand betragtet. Folkets store
Masse har en instinktmæssig Trang til at underkaste sig
fremragende Ledere og følger ofte i blind Hengivenhed den fødte
Hersker, naar han er fremtraadt; hos de høiest oplyste kommer dette
Instinkt igjen som en bevidst Erkjendelse af Geniets Værd; men
Middelstanden er i Regelen altfor meget oplyst til at følge
Mængdens Instinkt og altfor lidet oplyst til at fatte den Sandhed, der
ligger til Grund for Instinktet. Den er desuden i Besiddelse af
alle de herskende Klassers Fordele; ogsaa af denne Grund er den
uvillig stemt mod heroiske Naturer og sterke Regjeringer; dens
Ideal af en Styrelse er netop en saadan, som er væsentlig optaget
1 Skinkongedømme.
26 — Sars: Samlede Verker IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
