Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
almindelig denslags allegorisk behandling var i de tider.
Hele denne allegoriske behandling, Bibelens historier,
dyrefabler — var folk saa vant til at de syntes den
hørte med. Og for det andet er der en digterisk
sikkerhet i den maaten Dryden bruker rammen paa som
stiller den langt over tidens almindelige.
Men for at faa digtet i rigtig belysning maa vi
sammenligne, se det i sammenhæng med hele tidens
politiske meningsbrytninger. Og slikt er ikke heldig
for den umiddelbare virkning et digt har paa os.
Historikeren vil ha glæde av det, men som digtning vil
det for en del gaa hus forbi, tiltrods for den
blændende sikre verseteknik. Kupletten har jo Dryden
gang paa gang brukt før, men her kommer den først
paa sin rette plads. Dette tunge hammerslaget av et
rim gjør det hele epigrammatisk; de to linjene som
rimer gjør at man kan faa en glimrende skarphet i
antitesen, mens samtidig selve linjen er saapas
bærende at et sammenhængende ræsonnement kan komme
til sin ret. Og indenfor den snevre rammen som er
trukket om kupletten — kun faa ganger gaar Dryden
i hele dette digtet paa over 1000 verslinjer utenom
kupletten og maa bruke tripletten — indenfor denne
rammen viser han sig som en mester i at faa variert
klangen. Det sker væd hjælp av cæsuren, læsepusten
i verslinjen; før hadde han cæsuren midt i, efter 3dje
fot; monotonien blev uutholdelig. Nu varierer han
klangen, slik som meningen i verset sier; man kan
finde cæsuren efter første fot eller efter fjerde, og
den kan være helt væk eller findes midt i linjen •—
en variation av klangen saa snart stiger det, snart
synker det; linjen kan falde som et piskeslag eller
være en stille jevn fortælling — man vet ikke hvad
der kan gjøres ut av selv et saa stivt versemaal som
kupletten før man har læst Drvdens Absalom og
Achitophel.
Men nu tendensen? Politikken i det? Med Drydens
fortid kan man egentlig ikke vente noget særlig per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
