Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sonlig, særlig originalt syn. Vi har set hvordan han
litt efter litt tok farve av sine omgivelser ogsaa i
politisk henseende. Han som til at begynde med ikke
hadde noget som helst politisk skjøn, endsi da nogen
politisk overbevisning, biir litt efter litt fanget ind
under parti; og vi saa ogsaa hvordan han smittet av
krigspsykosen engang brølte op som den værste
nationale chauvinist. Nu, omkring 1680 er det ingen ting
som kan sætte hans nationale lidenskaper i kok. Og
saa er det da først og fremst som partigjænger han
taler her. Men Dryden er langt fra nogen
yderlig-gaaende Stuart-tilhænger. Han hævder ikke at kongen
staar over loven. Men indenfor den ramme loven
trækker op, forkynder hans kong David, har
kongemagten ikke alene ret, men pligt, til at hævde sin
stilling. Bare ved at peke paa dette fundamentale
princip og ved at utvikle hvilke konsekvenser det vil
faa for dem, som utfordrer kongemagten, dæmper
kong David oprøret og alt ordner sig til det bedste.
Det er en temmelig naiv politikker som her har
ordet: Dryden tror at han bare ved at peke paa
princippet om nødvendig balanse i staten skulde kunne
dæmme op for den uro som tanken paa fremtiden
vakte hos alle dem som i Jakob saa en fare for den
personlige, saavel som for den politiske og den religiøse
frihet. Det kan være nogen grund til at understreke
denne Drydens politiske naivitet; for fra troende
whighold har der stadig været hævdet, baade i den tid
og senere, at det er en rent nederdrægtig lumskhet
som præger Drydens politiske tendensdigt. Utgit som
det blev umiddelbart før Shaftesburys sak skulde op,
har det været Drydens plan, mener whig-historikerne,
at skape en forhaandsopinion mot den anklagede; selv
i engelske historiske lærebøker fra de senere aar kan
man se dette fastslaat.
«En amnesti-akt er, efter min ringe formening,
like-saa nødvendig for en stat i uro og oprør, som et
beroligende middel er det under et voldsomt feberanfald.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
