Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Achitophel til The Medal. Som sedvanlig, naar det
er noget som ikke kan forklares i Drydens biografi,
har man kjørt op med paatryk utenfra: kongen skal
ha angit emnet og behandlingsmaaten, og understøttet
denne angivelse med £ 100 kontant. Slikt kan nu ikke
længer hverken bevises eller motbevises. Mot det taler,
synes jeg, at Dryden vedblir at være i krigshumør
utover gjennem aaret 1682. The Medal følges av en
hel række personlige opgjør med gamle og nye uvenner,
og her er tonen, ubændigheten, væsentlig den samme
som i The Medal. Han som nærmest hadde været
tilbøielig til at gi begge parter ret, og som endnu like
før Shaftesburys frifindelse hadde tænkt sig at
mot-sætningene kunde forsones ved en kongelig
naades-handling av en amnestiakt, han er like efter midt i
striden. Han søker den egentlig ikke, men er ikke
ræd for at ta op den hanske som er kastet. Tror nogen
at slikt forklares med £ 100 kontant?
Endnu større biir ændringen, hvis vi mot denne
politiske strid som Dryden staar i, holder alle de mange
litterære kampe som før har rast om ham. Før var
han skeptisk, kjølig; stod helst som iagttager og lot
sig nødig rive med. Nu tar han parti, er ikke det
mindste ræd for at være ensidig, ser paa motstanderens
argumenter, ikke forat forstaa dem, men for at plukke
dem i filler. Blev han før, mot sin vilje, trukket ind
i striden, har han egentlig slet ikke taalt at være med.
H an er blit fornærmet og stødt; og den som i en
debat biir fornærmet og stødt, han vil, akkurat som
Dryden stadig har gjort det, søke at forklare sig, søke at
renvaske sig, og naar han mener sig nogenlunde sikker,
kommer med sine smaa iltre eller grætne utfald mot
angriperne.
I denne omlægning maa vi først og fremst regne med
stemningen, som var paa kokepunktet. Og det var den
omkring Shaftesburys proces. Bare en slik ting er
typisk, at londonerborgerne, de flittige, vinskibelige og
sparsomme puritanere, for hvem hver pragtutfoldelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
