Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tragedie Amboyna raste mot Holland. Fortalen,
tilegnet whig-partiet, er fnysende. Dry den spør f. eks.
om, hvad egentlig Shaftesburys billed hadde paa
min-despenningen at gjøre; «for sandt at si, ... . dette
hode vilde tat sig endnu bedre ut paa en pæl paa
Tower-muren, —• litt nærmere solen altsaa, som da
vilde hat virkelig grund til at bryte frem;» og Dryden
hævder at det er let nok at faa frikjendt forbrydere,
naar man vælger 12-mands-juryen blandt indvaanerne
i Newgate (statsfængslet).
Satiren selv er glødende nok den og, selv om den
sjelden falder ned til invektiver. Man har, for én
gangs skyld, indtryk av at her har Drydens praksis
svaret til hans teoretiske grundsyn: rimet og streng
rytme, har han gang paa gang hævdet, er nødvendige
som bremser paa et digtertemperament, som ellers
vilde sætte op en altfor voldsom fart. Hovedformaalet
med satiren er selvfølgelig at stille Shaftesbury i det
rette lys. Hans stadige politiske vinglerier; hans
nok-saa letfærdige liv, som stikker saa av mot den
over-moralske puritanerkreds han har alliert sig med; hans
løgn og rævestreker, ja værre ting, naar det gjælder
at holde whigpartiet fast i den rette fanatisme mot
kongemagten •— det er ikke den ting Dr3Tden kan bruke
som ikke blir brukt. Mot denne opviglerskikkelse
holder saa Dryden op den jevne, lojale, flittige
englænder, og endelig gives der en kraftig skildring av
hvor England vil føres, hvis slike som Shaftesbury faar
magten: ut i det rene anarki.
The Medal er en voldsom og hensynsløs politisk
pamflet, rettet mot personer; ikke politisk
tendensdigtning; og derfor har den ogsaa langt mindre
interesse for os idag, end Absalom og Achitophel hadde.
1680-aarenes principstrid, den bar paa mange vis tak
i os endnu. 1680-aarenes politiske personkampe
interesserer ikke længer.
Det som her har betydning for Drydens biografi
er ændringen i tone og tænkemaate fra Absalom og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
