Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tro det. Ikke egentlig fordi standpunktet, med den
gjennemførte hang til at lave og begrunde et kompromis,
skulde være noget særlig usandsynlig for Dryden, —
det falder én ikke ind at tvile paa at han mener det han
sier. Men en saa decideret eklektiker, en født
kom-promismaker som religiøs forkynder for forliymdclsens
egen skyld? Ganske umulig er det jo ikke, men det
vilde, synes jeg, være et noksaa enestaaende tilfælde.
Og jeg tror knapt tilfældet er saa enestaaende og
interessant. For formaalet med digtet kan der ikke
være tvil om. Der gjøres op mellem den begyndende
deisme, traditionel katolicisme og radikal puritanisme:
gjøres op paa den vis at der paavises et sted hvor
alle burde kunne møtes, i Bibelen. — Det er ikke de
kristelige læresætninger deisterne forkaster. Deisterne
var nemlig endnu ikke gaat saa langt at de vilde
resonnere sig frem til en religion; foreløbig arbeidet de med
at ville underbygge kristendommens læresætninger ved
fornuftens hjælp. Men deisterne anerkjendte ikke
aaben-baringen. — Katolikerne ser ikke Bibelen klart, paa
grund av at de er bundne av traditionen.— Fanatikerne,
puritanerne, ser saa at si ikke helheten i
kristendommen for bare detaljer i Bibelen. Men om nu alle kunde
enes om at vælge Bibelens lære slik som den gis i
Bibelen selv og i kirkefædrenes, den ældste traditions,
fortolkning? Ja, da vilde jo al religionsstrid være forbi
— og dit er det Drydens Religio laici sigter.
Ser man nærmere paa ordvalget, særlig i fortalen
men ogsaa i digtet selv, vil man bli slaat av hvordan
Drydens stil har tat farve av den politiske kamp som
har rast omkring ham. Paa alle kanter merker vi igjen
spor av den politiske terminologi; men det er ikke
fordi Dryden har været saa ivrig politiker, at
terminologien endnu hænger igjen. Det er fordi forkyndelsen
i Religio laici ikke er saa meget religiøs, som
religionspolitisk. I det som Dryden hefter sig ved naar han
taler om de forskjellige religionssamfund, er det
paafaldende hvordan synspunktet er bestemt av politik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
