Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dry den gir en — rigtignok ganske barok —
religionshistorisk forklaring om deismens oprindelse. Han
avviser den likevel, fordi den i hele sin radikale
teenke-maate angriper en av grundpillerne i engelsk statsliv,
kirken, religionen som statsmagt. Set i sin politiske
sammenhæng er den altsaa statsfiendsk.
Katolicismen, papismen, som Dryden konsekvent kalder den,
anerkjender traditionen vel saa meget som Bibelen.
I denne tradition er pavens verdslige overherredømme
over kongemagten en grundpille, ind i den gaar
jesui-ternes tankegang, at alle midler er tillatt i det gode
formaals tjeneste •— at Dryden har tænkt paa
katolikkomplottet er tydelig. Saa længe katolicismen paa denne
maaten godtar traditionen er den statsfiendsk.
Puritanerne giir væk fra enhver fornemmelse av religiøst
samfund; de sætter isteden ind individets forhold til
sin gud, er altsaa i virkeligheten i forhold til et religiøst
samfund anarkister. Ved at samle alle disse tre i en
ikke altfor snever bibelkristendom, mener Dryden at
skulle ha fjernet det statsopløsende i dem alle tre •—
en tanke som ganske svarer til det politiske syn han
forkyndte i Absalom og Achitophel, hvor en
fremhævelse av kongemagtens samfundsmæssige
nødvendighet og en amnestiakt dæmpet oprøret som olje paa
bølgerne. Politik er altsaa formaalet ogsaa i Religio laici.
Efter at ha fridd sig ut av den personlige kamp
han stod i gjennem en hjertelig latter vender Dryden
tilbake til den politiske tankegang han før har git
ut-tryk for. Han har i mellemtiden lært at se dypere
paa de motsætninger som brøtes i samtiden; hanser
at der ligger religionsforskjel paa bunden av
partimot-sætningerne. Han er derimot ikke kommet stort
længer i praktisk politisk skjøn. Ogsaa i Religio laici
er det jo en politisk mirakelkur han er talsmand for.
Jeg tror altsaa ikke man maa lægge formeget i
Dry-dens egne ord her i fortalen til Religio laici at det
er sin egen trosbekjendelse han lægger frem.
Forsaa-vidt mener jeg det kan lønne sig at stanse litt ved det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
