Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mand som Dryden har sluttet sig ubetinget til Jakobs’
sak. Han drev jo en slik politik at han faar whig og
tory til at gaa sammen om at indkalde William av
Oranien. Ytringer i Hinden og panteren viser at
Dryden er langt fra blind for faren; saa det er
overveiende sandsynlig at hans tilslutning til Jakob er ærlig;
han har nok hørt blandt dem, som i Jakobs’ sak saa
statens sak, og han blev i hele resten av sit liv
Stu-artene tro.
Nu tror jeg ikke de har dømt helt uret, de som i
Drydens omvendelseshistorie regner med indgripen
utenfra. Sandsynligvis er han av Jakob stillet over
for samme valg som de andre i hofkredsen. Men der
har i hans politik været drag, som knyttet ham
bestemt til Stuarterne—, og blandt hans omgivelser været
saa meget som trak ham i retning av katolicismen, at
valget har faldt ham let. Jeg tror altsaa i Drydens
omvendelseshistorie at se et indfiltret væv av personlig
beregning, politisk oprigtighet og religiøs paavirkningp—
et væv som jeg opgir at faa trevlet mere fra hverandre.
Saa gaar da konvertiten til at vidne om sin nye
religiøse overbevisning, som den eneste av de omvendte
der gjør det. Digtet om Hinden og panteren er
ikke slik at en kan tro paa at det er bestilt arbeide;
saa efter al rimelighet er det ut fra en indre trang
Dryden vidner om sin nye tro.
Digtet kom ut i april 1687, fjorten dage efter at
kongen sendte ut sit første toleranse-edikt; altsaa
samtidig med at Jakob’ magt og den katolske
propaganda har naadd høiden. I løpet av de tre fjerdingaar
som gaar mellem iste og 2det toleranse-edikt er det
motstanden mot ham begynder at samle sig.
Dette første toleranse-edikt har øiensynlig betydd
ikke lite for Drydens digt; saavidt én kan forstaa
maa han ha lært planen at kjende mens han holdt
paa med begyndelsen av digtet, og toleranse-ediktet
er vistnok kommet ham rent paa tverke. Det
fremtrædende i Drydens digtning fra «gjennembruddsaaret»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
