Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var hans evne til at samle digtet i en virkning. Digtet
om Hinden og panteren derimot vingler. Ikke skjønner
vi hvor det er det vil hen, og sandt og si har Dryden
heller ikke visst det; for toleranse-debatten og hele den
teologiske diskussion har meget snart tat magten fra
hans kunstneriske intentioner.
Ideen til digtet kan være god nok. Dryden definerer
verket i fortalen som en religiøs-politisk satire; og
som en satire er ogsaa verket begyndt. Dyrefabelens
eventyrstof er det som Dryden her har tænkt at
bruke til satirisk virkemiddel. Akkurat som i den
typiske dyrefabel begynder Drydens digt med en
fremførelse av alle dyrene; først og fremst da den
skjønne, melkehvite, uskyldige og udødelige hind —
symbol for den katolske moderkirke. Hinden er omgit
av en hel række ubester, som hader hende, men som
ikke kan skade hende, bare hendes avkom. Vi træffer
«the bloody bear, an independent beast»; «the quaking
hare» som forsøker at holde sig neutral, — det skal
naturligvis bety kvækerne. Vi har den ateistiske
apekat; gjendøpersvinet; rævene som røver alt det
de kommer over, — ment som en fællesbetegnelse for
alle smaasektene. Der har vi ulven, som mager, gusten
og rovgjerrig streifer om langt fra sin hule deroppe
i nord og «pricks up his predestinating ears» — forfulgt
og hadet av sin nærmeste frænde hunden, der efter sin
hele optræden er avgjort presb3’terianer. Alle disse
samles i had til den skjønne melkehvite hind, men
rædselen for selve dyrenes konge, løven, holder dem i ave.
Skulde løven hat navn kan jo ingen være i tvil at det
maatte bli «James». Alt synes her at være lagt tilrette
for en videre-fortælling slik som i dyrefabelen før. Vi
skulde vente endel anslag av alle disse d3rrene mot
hindens sikkerhet; omsider skulde det blit en hel
sammensvergelse; saa skulde løven grepet ind og
tvunget alle til ro og fred. Men — en slik fortsættelse
kan ikke stemme med Jakobs’ toleranse-edikt. Og med
det er digtet begyndt at gli utover for Dryden. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
