Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om hønsene, duerne og musvaagen. Der fortælles om
en gaard paa landet, eieren holder stor hønsegaard,
og paa tunet er dueslaget fuldt av duer; duerne er
en kranglevoren slegt, som vil forjage hønsegaardens
beboere og faa deres plads. Forgjæves søker husbonden
at holde fred; duerne biir bare værre og værre og
indkalder tilslut musvaagen til konge, forat han da
skal ta hønsene avdage. Naturligvis biir dette like
farlig for dueslegten som for hønsehuset. Saa maa
eieren til at sætte gjærde om alt, gir duerne sin plads
og hønsene sin, og overlater skogen til den sekteriske
kraake og den republikanske skjære. Men hos duerne
biir naturligvis deres selvvalgte konge, musvaagen; og
nu kaster han vrak paa alt andet end duekjøt. Fiat
applicatio! At hønsene er katolikerne, duerne
statskirken, og eieren Jakob, som med sine gjærder,
tole-ranse-ediktet, søker at holde fred mellem de stridende
parter, det er klart. Men musvaagen — jo det skal
være biskop Burnet, katolikernes seigeste og mest
frygtede motstander.
Hvad man saa vil si om denne fabel, — mange
kritikere har fundet den fortrinlig — som satire er den
i alle fald ikke heldig; Jakobs tilslutning til den
katolske tro og motsætningsforhold til statskirken
symboliseres f. eks. paa den vis, at gaardens eier liker stekte
høns, men duekjøt kan han ikke fordra.
Men nu er baade hinden og panteren blit trætte;
hinden trækker sig tilbake for at gaa tilkøis, og med
et varmt ønske for hendes nattero slutter dette
snurrige digt.
Som digterverk kommer det meget langt ned i
Drydens produktion. Usammenhængende og tilfældig,
— naar man refererer det i hovedtræk, biir det i
virkeligheten langt klarere linjer end der er i selve
digtet. Gang paa gang bryter Dryden der
fortællingens gang, eller de sammenhængende resonnementer,
for paa egne vegne at ta ordet, — akkurat slik som
det stedet jeg nævnte fra begyndelsen av digtet. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
