Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa den vis kan vi i digtet finde en utsøkt samling
skjældsord mot Luther, f. eks.;en voldsom fordømmelse
av Calvin; næsegruse komplimenter til Jakob, saa
overdrevne, saa smakløse at en synes en kan se
hvordan Dryden bøier sig til jorden og kysser sin fyrste
og herres skospids. I stjerneskuddene som faldt den
natten da Jakob seiret over Monmouth ved
Sedge-moor ser Dryden raketter fra englenes store
fyrværkeri til Jakobs’ ære; og da Dryden senere sammenligner
Jakob med Jupiter, gudernes fyrste, skynder han sig
at tilføie: hvis man da i det hele tat tør sammenligne
noget der er saa stort som Jakob med noget mindre!
The Hind and the Panther er kanske det
allerbedste eksempel paa hvor galt det kan gaa Dryden i
rent digterisk henseende naar inspirationen ikke bærer.
Den plan han oprindelig hadde hat, djmefabelen
anvendt til religiøs satire, maa han altsaa opgi fordi den
ikke passer ind i den nye situation som er skapt ved
Jakobs’ toleranse-edikt. Resultatet biir at Dryden er
hjælpeløst i sine indfalds vold: løse og tilfældige
idéassociationer kan komme til at føre ham fuldstændig
ut i vidotta.
En anden sak er om det er noget vigtig dokument
i Drydens egen utviklingshistorie. At det er en trang
for Dryden at vidne om sin nye tro, viser sig
virkelig i digtet, i alle fald paa ett punkt. Jeg nævnte
fra begyndelsen av digtet, at Dryden midt oppe i
dyreskildringen kommer ind paa en tankegang som leder
ham fuldstændig væk fra det han snakker om: midt
inde i dyreskildringen finder vi paa denne maate hans
trosbekjendelse, et helt credo. Det klinger varmt,
bevæget, man faar indtrykket av en mand som mener
det han sier, og som tør indestaa for det. I den
teologiske diskussion er det derimot langt mere slit,
retoucheringer for at finde frem til det som kan sies
og slikt. Stort set er endnu grunddragene i Drydens
religiøse tankegang konforme med dem han forkyndte i
Religio laici. Endnu er de tapper, hans kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
