Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra 1681 av skulde man tro, at striden ofte gik saa
høit at Dryden maatte rives med av kampstemningen.
Men slik var det ikke. Partiene stod ikke like.
Shaftes-bury hadde saa grundig fordærvet whiggernes sak,
at de mot tory-stemningen i 1682 og senere knapt har
andet at gjøre end at vike unda og søke at parere
efter evne. De faa energiske forsøk som springer ut av
whiggernes politik — slike som Monmouths opstand —
ligger utenfor hovedlinjen i whiggernes politik og er
ogsaa dømt paa forhaand. Mot Jakob har de ikke
andet at sætte end passiv motstand. Det er ikke
forhold som egentlig kan tænkes at virke inspirerende paa
en satiriker. Saa omsider biir, ikke alene whiggerne,
men ogsaa de høikirkelige torier, lei av Jakobs’
fremfærd, og i en haandvending er han sat ut av spillet.
Han fik ikke tid til motstand engang. Da William
landet og gik mot London, flygtet kongen over hals og
hode; men blev knepet av nogen fiskere og sendt
tilbake igjen. Men man lar ham simpelthen løpe paany,
og nu sendes streng ordre til alle myndighetene langs
kanalen, at ingen skal stanse hans flugt; saapas
ynkelig biir han skubbet ut av England. Det kan heller
ikke tænkes at virke inspirerende, i alle fald ikke paa
dem som hadde staat ham og hans sak nær. Med «den
store revolution» er Stuarternes sak for aarrækker sat
ut av engelsk politik. Først da krigstrætheten begyndte
at gjøre sig gjældende efter de mange aars kampe mot
Frankrike, blir Stuartsaken paany av vigtighet i engelsk
politik, men da hadde Dryden i mange aar ligget i sin
grav.
I de politiske forhold findes der da i disse aarene
lite som kan inspirere Drydens satire. Desuten
spiller vel ogsaa hans personlige stilling en rolle. Aled
revolutionen er han sat helt utenfor; og han er ikke
av den typen, for hvem et rent personlig
motsætnings-forhold, eller et uvenskap, er incitament nok;
forsaa-vidt er han den rene motsætning til Alexander Pope,
for paa ham virket et uvenskap eller en trætte liketil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
