Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saapas nær, at han fandt at maatte rykke ut med et
personlig forsvar; det var Jeremy Colliers angrep paa
The Profaneness of the English Stage. Rigtignok hadde
den nidkjære prestemand Collier i øieblikket andre
og større syndere at ta sig av end Dryden. Men
og-saa fra hans komedier har han stof nok til at begrunde
sin fordømmelsesdom over restaurationstidens engelske
scene. Dryden opgir at forsvare tonen i sine
komedier; men sine personlige intentioner og meninger
forsvarer han med den gamle, anerkjendte høvdings
vær-dighet og en viss tung, litt selvbevisst bredde; han
vet at omend han maa opgi en del av sin produktion,
staar der mer end nok igjen til at bære hans navn
ned til efterslegten. Kort før Colliers utfald mot tidens
skuespil, hadde Dryden igjen sendt ut et drama. Det
blev slutten paa Drydens virksomhet for scenen, saa
det kan nok hænde at ogsaa for Dryden har Colliers
angrep hat en viss betydning.
Den position Dryden i disse aarene hadde er
sikker nok. Men like vanskelig er det at bestemme det
han repræsenterte av litterære meninger og grundsyn,
at faa tak i hele hans litteraturpolitik. Strengt tat vet
vi ikke mere om hans grundsyn, end at han fremdeles
veier alle synspunkter mot hverandre, likesaa kjølig
som før. Han beundrer Shakespeare, og synes at
Cor-neilles ypperste skuespil hører med blandt den
dramatiske litteraturs mesterverker. Men overfor Racine
staar han mere kjølig.
Nogen slike oplysninger kan vi trække frem fra
Drydens forskjellige kritiske essays utover gjennem
disse aarene. Men alt ialt indeholder de ikke særlig
meget til skildringen av ham. Til Juvenal-oversættelsen
(1693) skriver han en fortale, som vil gi en oversigt
over satirens oprindelse og utvikling. Men fra den
avhandling fører der knapt en linje over til Drydens
egen satiriske digtning, og ved nærmere eftersyn viser
avhandlingen sig ogsaa at være sammenpluk. En
eneste liten oplysning om Dryden gir den; endnu tumler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
