Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilba dei, men vovet ikke aa elske ^dei.- Og saa ble
du alene. Alene me dine’rike sanser mitt i det
mylrende liv, vansmægtende efter aa føie et "hjerte
banke mot dit. Men ingen vovet aa løfte sine ønsker
jtil din onge dejlihet — og fortvilet slængte du dei
hen til den første den beste...
Edith! bledu mindre tilbedelsesværdi for det ?...
hadde du vært du om du ikke hadde maattet, maattet
kjenne et andet hjerte banke möt’dit ? — nej! ne)!
i al evihet nej !
Men det ble tomt omkring dei, og de Stødte dei ut.
Dei, naturens herlie nesterværk stødte de üt for aa
la dei vansmægte herute i denne ^ forfærdelie
tomhet... fortapt er du — fortapt fortapt mitt i din
første ungdoms gry, før du ennu fik begynne aa
leve !... og himlen faller ikke ned over de elendie !
— skamløse, ufattelie, himmelraabende ulykke! ..
Og her ligger jei usle kryp og krymper mei under
min lille usle skjæbne! Træ paa mei Edith! træ mei
ihjel som en orm ! — for jei kan ikke rejse mei i
vælde og rive himlen ned over de elendie! — træ
mei ihjel, mei som ikke ejer andet enn mit utele af
mægtie håd — træ mei ihjel !...
Men tomt og fortapt stirrer Ediths bleke forstenete
ansikt ut i den tomme, endeløse nat... Træ mei
ihjel? — hvem gidder træ ihjel et afmægti kryp ! —
aah! hva er jei til for, naar jei ikke kan knuse dem
alle!...
Og mit håds afmagt brænner igjennem min
hjerne som en gloende tilintetgjørende skam som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
