Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 390 —
en jolle som laa der ve toldbod bryggen, vrikke mei
ut til barken, og jompe ombor og op tilvejrs og
hjælpe gutten me aa faa loss sejla, og saa ned igjen
paa dæk til aa hejse og hale — til hvert fall var
strækt og hver bras og hvert skjøt halt tot fra dæk
til top — og barken sto fjoren ut for fulle sejl...
Hvor jei husker det tydeli ! — og hvor det er
længe siden ! hundrede aar !... Og dengang var jei
ong og det var vaar; og nu er det bøst, sén tung
høsl — og jei staar her, en ældgammel knækket
olding og gyser bare ve tanken paa .aa staa ombor i
en a de skutene derutpaa og skulle ta i en vaat
klam ende — liuha !
og jei skyter skuldrene i vejre, stikker hænderne
ennu dypere i lommene og gaar frysenes videre...
Jei er kommen ut paa fæstningen og gaar langs
vollen derute, båk kommandant-bolien og stirrer
me bøjet hode ned i det vaate brungule høstløv som
dækker vejen, dødsens træt i alle lemmer, og me
hjerte saa stort og tongt i bryste at jei syns ikke jei
aarker aa bære det mere, men maa segne under
vægten. Jei stanser og trækker vejre dybt — : Gives
da ikke glimt af haap mere paa noen kant i hele
vide verden for mei ? sukker jei tongt hen for mei
— og løfter uvilkaarli øjnene som for aa søke hjælp
utenfra. Men alting omkring mei er færdi og haap
løst som jei sell. Vollen der tilvenstre taper sei
brunli inn i den graa taaken et lite stykke foran
mei ; tilhøjre løfter depotets mørke murvæg sei
truende ivejret, unaturli svær og mørk — og foran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
