Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 391 —
mei, inni den graa iskolle taaken, staar plantesko
lens ungtræer nøkne og fugtie og fryser ; et enkelt
gull-gult blad hænger ennu igjen her og der paa en
sort vaat grén, resten ligger brungult og hall
raaddent nedenunder og dækker jorden.
Jei blir staaende der og stirre, og føler den som
en slags trøst, al denne færdie haapløshet omkring
mei.
— Min sjæl er taake-tung og bladfalds-trætt!
mumler jei sagte for mei sell... (c Taake-tung og
bladfalds-trætt? » underli at jei har funnet de orene
affekterte før...?
— Ak ja : taake-tung og bladfalds trætt! mumler
jei igjen — og diller sløv og ’færdi videre, inn i
taaken...
— Tre mi nuter paa 7 ! — jei er stanset nede under
storthingsløven og staar der alene i mørke og stirrer
paa den lysende uhrskiven oppe paa Ekertorve — :
Tre minuter paa syv ! ! — alting inni mei er i det
forfærdeliste oprør : hver fiber i mit legeme
skjæl-ver, livor nerve i mei dirrer som en spændt stræng,
og bryste er saa kvælende fuldt at jei staar og
snapper efter luft — du store forbarmende gud, om tre
minuter skal jei se henne ! ! !
Fortoue paa den anden side vrimler a mennesker,
jei tør ikke gaa derover, jei kunne jo møte noen jei
kjenner og detaarker jei ikke — gud nej, ikke for
alt i verden aarker jei aa møte noen nu!—og
langsomt og skjælvende gaar jei lien langs Ejdsvolds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
