Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
paa sig selv. Det er disse dybe tragiske
konflikter, der af Ibsen selv er bleven betegnet som
«modsigelsen mellem evne og higen, mellem
vilje og mulighed, menneskehedens og individets
tragedie og komedie paa en gang».
Kun en eneste gang har Ibsen fremstillet en
personlighed, der føler et stort kald, uden at en
•saadan modsigelse hindrer ham fra at følge det.
Det er Haakon Haakonssøn i «Kongsemnerne».
Haakon er lykkebarnet, for hvem alt lægger sig
til rette, og som derfor gaar frem med en
uryggelig tro paa sin egen ret og sit eget kald.
Han er geniet med udvælgelsens mærke paa sin
pande, og mærket er den store «kongstanke»,
som han har faaet fraoven, uden rigtig selv at
vide hvorledes. Han er «kaldets» legemliggjørelse
i hele dets mystisk-romantiske ubegribelighed.
Og som hans modsætning staar tvilens
legemliggjørelse, hertug Skule. Haakon er lykkebarnet,
Skule er «Guds stedbarn paa jorden», Haakon er
trygheden, der gaar sin vei fremad uden
betænkeligheder og overveielser; Skule naar aldrig ud
over betænkelighederne. Haakon har
kongstanken, han er manden til at kaste den -gamle
saga overende og skabe en ny saga; Skule kan
kun gjøre den gamle saga om igjen; han stjæler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
