Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Haakons kongstanke; men han er selv den værste
hindring for dens virkeliggjørelse, og han indser
tilslut, at han ikke kan udrette andet for den end
at ofre den sit liv. Thi, som Jatgeir skald siger:
«en mand kan falde for en andens livsværk; men
skal han blive ved at leve, saa maa han leve for
sit eget.» —
Naar Ibsen saa længe og saa ofte har
beskjæftiget sig med denne «modsigelse mellem evne og
higen, mellem vilje og mulighed», og naar han
endelig i «Kongsemnerne» naaede til en saa
dyb-sindig-genial fremstilling af kaldet og tvilen, var
det vistnok, fordi han havde fundet antydninger
til det hele i sit eget indre og havde havt en
lang kamp at gjennemkjæmpe, inden han naaede
frem til klarhed. Han har vistnok havt øieblikke,
hvor livsmodet har været stærkt i ham, hvor
han har følt evnerne svulme, og troet sig
istand til at udrette det største og naa det
høieste. Stolte planer til store værker har
under saadanne omstændigheder vaagnet til liv i
hans sjæl. Men under udarbeidelsens
besværligheder, under de møisomlige kampe meel det
gjenstridige stof og den endnu gjenstridigere form,,
har modet sunket. Hvor fattigt og blegt var
ikke det, han havde frembragt, mod det, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
