Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
fatteren skammet ynkeligheden, viljeslapheden ud
ved at opstille dens modsætning som ideal. «Her
ser I en personlighed med vilje», syntes han at
sige til sine landsmænd; «se rigtig paa ham og
lær at skamme jer over, at I hverken er
personligheder eller eier vilje.» I «Per Gynt» derimod
gik han direkte løs paa selve slapheden, drog den
frem af dens lønligste smuthuller, skallede den
op, som Per skaller op jordløgen, og lagde dens
forskjellige lag frem til beskuelse. I «Brand»
havde han med andre ord fremstillet, hvad han
syntes, nordmændene manglede; i «Per Gynt»
skildrede han, hvad de efter hans mening var.
Per Gynt er da oprindelig tænkt som den
typiske normand, eller — for at udtrykke sagen
literaturpsykologisk nøiagtigere — Per Gynt
repræsenterer den opfatning af normændene, som 1864
havde givet Henrik Ibsen.
Man maa nødvendigvis fastholde denne
forklaring af Ibsen’s udgangspunkt, hvis man vil
forstaa enkelte dunkle partier i digtet, specielt i
dets fjerde akt. Kort efter «Per Gynts» udgivelse
blev denne akt af en fremragende kritiker beskyldt
for at «staa udenfor sammenhængen med det
tidligere og senere» og for at være «uvittig i sin
satire, raa i sin ironi og rent uforstaaelig i sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
