Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
sidste partier». Men denne strenge dom vil man
ikke kunne underskrive, hvis man fastholder det
netop antydede udgangspunkt.
Hvorfor har f. eks. Ibsen ladet det
internationale selskab samles om Per Gynt i
begyndelsen af akten? Aabenbart for at faa anledning
til at stille nordmanden Per i forbindelse med
andre nationers typiske repræsentanter, den galante
franskmand, den forretningsgridske englænder, den
annekteringslystne tysker og svenska stålets ufarlige
repræsentant. Man husker, at der tales om det
lille Grækenlands fortvivlede kamp mod sin
overmægtige arvefiende Tyrkiet. Men det er vistnok
slet ikke denne kamp, Ibsen har havt for øie.
Det er krigen i 1864, han egentlig har tænkt paa.
Ogsaa den var jo en kamp mellem en liden nation
og en overmægtig fiende. Naar han forklæder
situationen og forandrer tidspunktet, er det kun
for saa meget mere uhindret at kunne satirisere
over de forskjellige nationer i anledning af deres
holdning i 1864.
Ogsaa aktens slutningsscener har en speciel
politisk adresse. Fellahen med kongemumien paa
ryggen er en satire rettet mod svenskerne, der
altid baade i sang og tale slæber om med sin
kongemumie Karl den 12te. Og ministeren Hussein,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
