Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
lang til det dramatiske digt, hvor de ikke
respekteres. Her kunde hans ideer udfolde sig
friere, her stod langt flere hjælpemidler til hans
raadighed, et rigere og mere afvekslende sceneri,
en mere uindskrænket benyttelse af allegoriske
figurer o. s. v. Her var han ikke bunden af
fordringer til sandsynlighed, dramatisk motivering
o. lg. Det var den frie og fantastiske form,
hvori Goethe havde skrevet aarhundredets største
mesterværk. I den fandt ogsaa Henrik Ibsen
en bekvem plads for sin digterindividualitet, og
med den slog han for første gang afgjort igjennem.
Han var nu omkring firti aar gammel, og
selv om han endnu ikke var anerkjent af alle,
var han dog læst af de fleste. Hans dramatiske
digte reves væk i oplag efter oplag; hans ældre
arbeider begyndte at komme ud i nye udgaver,
der ogsaa fandt en talrig og opmærksom
læsekreds. Heller ikke fra den norske stats side
manglede der nu paa anerkjendelse. I 1863
havde han forgjæves søgt om at erholde et
aarligt statsbidrag til fortsættelse af sin
forfattervirksomhed, i lighed med, hvad man allerede
tidligere havde bevilget hans yngre kollega,
Bjørnson. Ansøgningen var dengang forgjæves;
men neppe var «Brand» udkommen, før baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
