Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
regjering og storthing ilede med at indhente det
forsømte.
I løbet af vel et aars tid var altsaa Henrik
Ibsen’s situation bleven fuldstændig forandret.
Fra den fattige og ikke tilstrækkelig paaagtede
norske poet var han bleven en af Nordens mest
læste digtere, der uden bekymring kunde se
fremtiden imøde.
Saa glædelig denne forandring end var,
indeholdt den dog en fare, nemlig, at forfatterens
kunstneriske udvikling’ skulde stanse.
Hvor-mangen en forfatter vilde ikke under saadanne
omstændigheder have slaaet sig til ro med de
vundne resultater og for eftertiden indskrænket
sig til at vandre mageligt videre paa de engang
betraadte stier? Men Henrik Ibsen slog sig ikke
til ro; han fortsatte sine dramaturgiske
eksperimenter; selv den kunstform, der havde gjort ham
berømt, var for ham ikke andet end et
udviklingsstadium. Han havde endnu ikke gjort sit sidste
eksperiment, endnu ikke fundet den dramatiske
form, der helt rummede hans væsen som digter.
To aar efter «Per Gynts» tilblivelse overraskede
han derfor publikum med et arbeide i en helt
ny genre.
Det var «De unges forbund».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
