Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
storthinget trivedes taagebillederne saa meget
frodigere. Bjørnstjerne Bjørnson’s geniale og
originale veltalenhed bidrog sit til at øge
uklarheden, idet den fandt klodsede efterlignere blandt
de middelmaadige eftersnakkere, der nu engang
findes i ethvert parti.
Ibsen havde da havt rig anledning til at høre
fuldt op af store ord, bag hvilke der hverken
stod en mand eller en klar tanke, og han havde
paa nært hold iagttaget en hel del mennesker,
«der gik halvfærdige omkring og var ét i følelser
og stemninger og noget ganske andet i værk og
handlesæt», som Fjeldbo siger i «De unges
forbund».
En saadan halvfærdig person, det var netop
noget for «Per Gynts» forfatter; derfor blev
Stensgaard hovedpersonen i hans lystspil. I «Per
Gynt» havde Ibsen leveret en poetisk
omskrivning af sekstiaarenes mandlige overgangstype; i
«De unges forbund» leverede han et eksemplar af
selve typen, som den stod og gik i datiden.
Stensgaard, det er Per Gynt som politiker.
Begge er begavede individer, der misbruger sin
begavelse, begge lyver for sig selv, som de
lyver for andre; ingen af dem «sætter opgaven
i at være», men bare i at være sig selv nok;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
