Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
om begge gjælder Fjeldbo’s ord: «Aanden,
karakteren, viljen, evnerne — altsammen hver
sin vei. Hvad kunde det føre til, andet, end til
splittelse i personligheden?»
Vil man finde oprindelsen til taleren og
mennesket Stensgaard, maa man altsaa
beskjæftige sig med de indtryk, Ibsen modtog i de
senere aar af sit ophold hjemme i Norge. Spiren
til lykkejægeren Stensgaard ligger derimod et
stykke længer tilbage i tiden. I det blad, som
Ibsen i 1851 var med om at udgive, har han
blandt andet skrevet en liden dramatisk skitse,
der bærer titelen «Norma eller en politikers
kjærlighed». Det er en temmelig hvas satire, der
viser, hvorledes den unge revolutionære Henrik
Ibsen opfattede datidens politiske forhold og
personligheder. For at gjøre lykke frier jo
Stensgaard baade til den konservative
kammerherres datter og til datteren af den oppositionelle
proprietær Monsen, for ikke at tale om hans
sidste tilflugt, madam Rundholmen. Paa samme
maade frier helten i skitsen fra 1851 baade til
Norma, alias oppositionen, og til Adalgisa, der
repræsenterer regjeringspartiet. Stensgaards
hensigt er at blive storthingsmand; lykkejægeren fra
1851 vil blive minister. Selv til Lundestad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
