Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x.
For Henrik Ibsen som for Heinrich Heine
faldt den civiliserede verdens historie i to
store hovedperioder, den antike verden med dens
glade, livskjære udadvendthed og den kristelige
verden med dens mørke, livsfiendske
indadvendthed. Heine mente, at renaissancen og
reformationen havde indledet en tredie periode, hvori
begge modsætninger var gaaet op i en høiere
enhed, som Hegelianerne pleiede at sige. Ibsen
mente derimod, at vi endnu levede i den anden
periode, og at «den høiere enhed» endnu ikke
var funden. Vi stod bare paa overgangen til
den. Han havde allerede udtalt denne mening i
1865 i digtet «Abraham Lincolns mord»:
«Saa ramled det sammen; cirkus og slot,
templer, kolonners skov,
buer, arkader, alt trampedes smaat
under bøffelens skoede hov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
