Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Saa byggedes nyt paa det gamles grund,
og luften var ren til en tid.
Nu varsler det mod foryngelsens stund,
nu stiger der pest fra den svampede bund
og vifter snart hid, snart did.»
I dette vers har man læren om de tre riger,
som mystikeren Maximos forkynder i «Keiser og
Galilæer». «Der er tre riger,» siger Maximos.
«Først er hint rige, som grundlagdes paa
kundskabens træ; saa hint rige, der grundlagdes paa
korsets træ. — Det tredie er den store
hemmeligheds rige, det rige, som skal grundlægges paa
kundskabens og paa korsets træ tilsammen, fordi
det hader og elsker dem begge, og fordi det har
sine levende kilder under Adams lund og under
Golgata.» Det første rige betegnes senere som
keiserens, det andet som Galilæerens. «Men baade
keiseren og Galilæeren skal gaa under,» spaar
Maximos. «Om i vore tider eller om hundreder
af aar, det ved jeg ikke; men ske skal det, naar
den rette kommer, — han, som skal opsluge
baade keiseren og Galilæeren.» Begge skal gaa
under — men ikke forgaa. «Gaar ikke barnet
under i ynglingen og ynglingen igjen i manden?
Men hverken barnet eller ynglingen forgaar.»
Som man ser, er det Ibsen selv, der fører
ordet, iført mystikerens fantastiske kostume. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
