Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,114
«Se, Julian, — da Kaos vælted sig i det
tomme forfærdelige øde, og Jehova var alene —
den dag, da han, efter de gamle jødiske skrifter,
slog ud med sin haand og delte mellem lys og
mørke, mellem hav og land, — den dag stod den
store skabende Gud paa sin magts tinde.
Men med menneskene opstod viljer paa jorden.
Og mennesker og dyr og træer og urter skabte
sine lige efter evige love; og efter evige love
gaar alle stjerner i himmelrummet.
Har Jehova angret? Alle folkeslags gamle
sagn ved at fortælle om en angrende skaber.
Vedligeholdelsens lov har han lagt i
skabningen. For sent at angre! Det skabte vil
vedligeholde sig — og saa vedligeholdes det.»
Men er dette genialt dybsindigt, saa er
følgende lille parabel et mesterværk baade af
kunst og dybsind:
«I nærheden af en vis stad, hvor jeg engang
leved, var der et vinbjerg, vidt berømt for sine
druer; og naar borgerne i staden ønsked ret søde
frugter paa sit bord, da skikked de sine tjenere
ud til hint vinbjerg og lod hente druer der.
Mange aar efter kom jeg til den samme stad;
men da vidste ingen længer besked om de fordum
saa høit priste druer. Da søgte jeg vingaards-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
