Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii5
manden op og spurgte ham: Sig mig, o ven,
er dine vinstokke uddøde, saasom ingen mere
kjender dine druer? Nei, svarte
vingaards-manden, men du ved, at unge vinstokke yder
gode druer, men ringe vin; gamle vinstokke
derimod daarlige druer, men god vin. Derfor,
o fremmede, tilføiede han, glæder jeg endnu
mine medborgeres hjerter med dette vinbjergs
overflod, kun i en anden skikkelse, — som vin,
og ikke som druer.»
I dramatisk henseende er det første skuespil
ubetinget det mest vellykkede; der er en kraft
og en stigning i handlingen, der stiller det paa
en høi plads blandt Ibsen’s dramatiske arbeider.
De første akter af anden del virker noget slappere;
men til gjengjæld hæver de sidste akter sig op
til en sublim høide, som kunde være en
Shakespeare værdig.
Man har vistnok ikke uden grund indvendt,
at Ibsen har været lidt for haard mod
repræsentanterne for den uddøende antike civilisation;
man har ogsaa indvendt, at karaktertegningen for
Julians vedkommende ikke er fuldt ud konsekvent
og gjennemsigtig. Julian, som han fremstilles i
«Cæsars fald», den daadskraftige, raadsnare
yngling, der længter efter liv og sandhed og fortvivler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
