Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,173
er ogsaa «Vildanden» hans tristeste og
tungsindigste værk. Den sumpluft, som der snakkes
om, ruger tung og trykkende over det hele.
I denne stemning tager han sin gamle
idealfigur fra Falks og Brands dage frem paany og
ser paa ham i ny belysning, og paa samme tid
iklæder han sin pessimisme doktor Rellings
skikkelse og lader ham spotte over den optimistiske
retskaffenhedstul med hans ideale fordring, som
han gaar rundt og presenterer i husmandshytterne.
Gregers Werle er ingen fortropsfægter mod
det officielle som sine forgjængere i Ibsen’s
digtning. Han løber ikke storm mod ægteskabet
som Falk, ikke mod kirken og statensom «Brand»,
ikke mod samfundet som doktor Stockmann. Den
livsopgave, han sætter sig, er af en ganske
anderledes beskeden art. Dens gjenstand er en enkelt
familje, den Ekdal’ske, og specielt dens
hovedperson, hans ungdomsven, Hjalmar Ekdal. «Jeg
vil ikke sige, at du er skamskudt,» siger han;
«men du er kommen ind i en forgiftet sump,
Hjalmar; du har faat en snigende sot i kroppen,
og saa er du gaat tilbunds for at dø i mørke.»
Men «vær bare rolig; jeg skal nok faa dig op
igjen.» Og til sin far siger han, hvad han vil,
med tydelige ord; han vil fri Hjalmar «ud af al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
