Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,202
af et Ibsen’sIc idédrama bag de knappe og jævne
repliker: kjærligheden kontra egenkjærligheden,
personlighedskravet kontra konveniensaaget og
den ideale skjønhedslængsel kontra virkelighedens
usselhed og styggedom.
Sagt i faa ord er stykkets grundtanke denne:
Selvbestemmelsens freidige ligevægt i nydelsen
er vistnok et element i fremtidens kultur; men
det er ikke det eneste, ikke det vigtigste heller.
Paa den vei er der ingen fremtid foran, som
Eilert Løvborg vilde udtrykke sig. Først gjennem
altruismen naaes den frie helstøbte personlighed.
Derfor er det altruismens repræsentant, som
«beaander» Eilert Løvborgs udsyn mod
«fremtidens kulturmagter», ud mod «det tredie rige»,
som mystikeren Maximos drømte om, som Henrik
Ibsen drømmer om den dag idag, og som geniale
tænkere — en Lessing, en Schelling — har anet
og drømt om før ham.
Ud fra en nøgtern virkeligheds standpunkt
synes det noget besynderligt, dette Løvborgs
meget omtalte værk om fremtidens kultur, som
skrives under en kvindes «beaandelse», tabes
under et moralsk fald, begrædes som et dødt
barn, brændes af en kvindes skinsyge og tilslut
begynder at opstaa af asken som en anden fugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
