Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,203
Fønix. Man faar først den fulde forstaaelse af
dets betydning, idet man, som ovenfor antydet,
opfatter det som symbol. Det er «fremtidens
kulturmagter», der staar som et slags
skjæbne-gudinder fjernt ude i dramaets horisont, prøvende
og dømmende alt, hvad der er forkvaklet, halvt
og usselt i den opløsningens og hensmuldringens
oldingealder, som stykkets personer tilhører.
Som Julian og som Nora, som fru Alving
og Osvald i «Gjengangere», som Rosmer og
Rebekka i «Rosmersholm», er da hovedpersonerne
i Ibsen’s sidste drama fremstillede som børn af
en gjærende overgangstid. De tilhører ikke længer
den gamle tid, og de er endnu ikke naaet frem
til den nye. De kjæmper og lider, splittes,
sønderrives og gaar tilgrunde, fordi de paa seiladsen
«mod løftets land» ikke kan blive kvit «liget i
lasten«, fordi med andre ord fortidens rester og
fremtidens spirer fører en oprivende kamp i deres
indre, den samme kamp, som disse rester og spirer
— mere eller mindre udpræget og mere eller
mindre bevidst — kjæmper i os allesammen.
Dette er vor tids tragedie, saaledes som
Henrik Ibsen opfatter den. Ingen har opfattet
den saa dybt og saa skarpt som han. Ingen har
blottet den affældige tidsalders skrøbeligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
